Afd. 15: Hasselegnen skal stemme om tv-udbyder i kabelnettet

Afdeling 15 – Hasselengen

Afstemning tirsdag den 8. december om Stofa eller YouSee skal levere signal i afdelingens net

Tekst af Helle Hansen – illustration af Jesper Ankjær

På september måneds beboermøde i Hasselengen stemte et flertal af beboerne for, at afdelingens beboe­re fremover individuelt selv skal af­gøre, hvilken tv-udbyder de ønsker at bruge.

Afstemningens resultat be­tyder, at afdelingen melder sig ud af Antenneforeningen Aarhus, og så skal beboerne selv lave aftaler og af­regne direkte med tv-udbyderen. Der vil derfor ikke længere blive opkrævet antennebidrag over huslejen.

Afstemning om udbyder i nettet
TV-udbydernes tv-signaler kan leveres gennem afdelingens kabelnet. Og derudover kan TDC leverer tv-signaler gennem telefonstikket.

Via Hasselegnens kabelnet er der kun mulighed for, at der kan være en udbyder ad gangen. Hidtil har tv-signalet været leveret af Stofa via en aftale med Antenneforeningen Aarhus.

Afdelingsbestyrelsen vil nu spørge beboerne, hvorvidt det skal være Stofa eller YouSee, der skal levere tv-kanaler i afdelingens kabel. Det foregår på et ekstraordinært beboermøde, der er indkaldt til tirsdag den 8. december.


Rettelse: TDC i telefonstikket

Det er kun TDC, der kan levere tv gennem telefonstikket.

I referatet fra beboermødet i oktober-nummeret af Skræppebladet stod der fejlagtigt, at YouSee kan levere gennem telefonstikket.

Det var beboer Maria Torp, der forklarede beboerne om de forskellige muligheder for levering af tv-signaler. 




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt