Kunst-workshop: Kom og vær med

Informationsmøde om kunst-workshop sammen med multikunstneren Hans Krull på Gellerupscenen

Af Lotte Pape

Kulturbyåret 2017’s Gellerup-projekt EUTOPIA genåbner Gellerupscenen. Derfor inviteres alle interesserede til et informationsmøde lørdag den 6. februar. Her vil multikunstneren Hans Krull fortælle om mulighederne for at deltage i et månedlangt workshop-forløb sammen med ham.

Mange aarhusianere kender Krulls maleri Mågekysset på gavlen af Alboas afdeling i Fiskergade. Foto: Jan Rasmussen, Alboa

Mange aarhusianere kender Krulls maleri Mågekysset på gavlen af Alboas afdeling i Fiskergade. Foto: Jan Rasmussen, Alboa

Et oplevelsesrigt rum
Projektet handler om at omdanne Gellerupscenens foyerområde til et spændende og inspirerende rum, som kan bruges til forskellige, mindre arrangementer. Men ikke nok med det. Deltagerne får samtidig en unik mulighed for at arbejde på tæt hold med én af Aarhus’ mest farverige og toneangivende kunstnere. Ud fra Hans Krulls hovedskitse skal workshopdeltagerne således være med til at skabe et oplevelsesrigt rum, som er en kunstinstallation i sig selv.

Alle er velkomne
Der bliver både plads til deltagere med kunstneriske evner og ambitioner og til mere praktisk orienterede deltagere, som kan svinge en pensel og slå et søm i. Alt dette og kriterierne for udvælgelsen af workshop-deltagere får man meget mere at vide om på informationsmødet den 6. februar. Alle er velkomne, både beboere i Gellerup og Toveshøj og andre aarhusianere.
Workshoppen kan lade sig gøre takket være Gellerup Kulturmidler og det lokale malerfirma MT Nuancer.

Væggene fortæller et stykke af scenens historie.  Foto: Per Ryolf, Aarhus Kommune.

Væggene fortæller et stykke af scenens historie.
Foto: Per Ryolf, Aarhus Kommune.


HANS KRULL

Grafiker, maler og skulptør.
Har de sidste 20 år haft omkring 60 separatudstillinger.
Har illustreret omkring 100 plakater for teaterforestillinger og film, bogomslag, pladecovers mv.
Har udsmykket en lang række offentlige institutioner inden- og udendørs.
Afholder foredrag og workshops, hvor professionelle og amatører samarbejder. Temaet har ofte været forholdet mellem kunst, arkitektur, miljø og identitet.
Ejer værtshuset Under Masken i kælderen på Hotel Royal.


INFORMATIONSMØDE

Lørdag den 6. februar kl. 15.00
Gellerupscenen, Gudrunsvej 80up.


EUTOPIA

EUTOPIA er navnet på en paraplyorganisation, der har til opgave at lave kunstneriske og borgerinvolverende kulturelle events i Gellerup. EUTOPIA står bl.a. bag en fem dages international festival, der finder sted i Gellerup i juli 2017 som en del af Aarhus 2017, hvor byen er europæisk kulturhovedstad.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt