Blandede byer er bedre byer

2016 kan blive et afgørende år for den almene boligsektor og vores ønske om et Aarhus, hvor der er plads til alle

Af foreningsbestyrelsens boligpolitiske udvalg v/Jens Joel

At sikre billige boliger spredt over hele byen er det bedste værn mod en social opdeling, og dermed den bedste måde at skabe sammenhængskraft i lokalområdet, idrætsklubben og folkeskolen. I denne artikel ser vi lidt nærmere på et par af de boligpolitiske strømninger, der i 2016 kan få betydning for os i Brabrand Boligforening.

Billige boliger alle steder
De store byer vokser, og de seneste år har der været en tendens til en større social opdeling, hvor de velstillede klumper sig sammen i de mest attraktive boligområder, og de med færrest ressourcer isoleres i udsatte boligområder.

Udviklingen skaber stadig større økonomiske forskelle mellem bydelene, men har også alvorlige konsekvenser for vores børns vilkår. For med den sociale opdeling følger en enorm forskel på rammerne for folkeskoler, dagtilbud og foreningsliv i de enkelte lokalsamfund. En socialt opdelt by, som fører til stærkere social arv og svækker tillid og sammenhængskraft i vores samfund. Den udvikling skal vendes.

Den tidligere regering og venstrefløjen indførte derfor en regel om, at man eksempelvis i Aarhus Kommune kunne kræve, at op til 25% af de boliger, der bygges på nye områder, skulle være almene. Den regel er afgørende, fordi den gør det muligt at sikre billige boliger på nogle af de ellers dyre områder i Risskov eller Aarhus Ø.

Aarhus Kommune har de næste fire år sat penge af til at bygge 1600 nye almene familieboliger, som ganske almindelige familier har råd til at bo i. Derudover lægges der lidt ekstra til de ungdomsboliger, der allerede var afsat penge til. Men det er ikke lige meget, hvor de bygges. Derfor vil vi arbejde målrettet for at sikre, at 25%-reglen ikke forsvinder. Kommunen har brug for det redskab, så det ikke kun bliver pengepungens tykkelse og byggegrundenes pris, der afgør, hvor almindelige århusianere kan flytte ind.

Nogle vil sige, at 25%-reglen er politisk topstyring og et indgreb i de frie markedskræfter og bygherrernes mulighed for at tjene penge. Men helt ærligt: Kommunen kan i dag stille krav til private bygherrer om alt fra energieffektivitet til taghældning og regnvandsafledning. Derfor skal de selvfølgelig også kunne stille krav om, at der skal bygges en by, som hænger sammen socialt.

Balladen om ældres huslejehjælp fik i december DF og regeringen til at udskyde den endelige beslutning om, hvordan der skal spares på boligstøtten, men besparelsen er desværre ikke taget af bordet. Foto: Ib Sørensen

Balladen om ældres huslejehjælp fik i december DF og regeringen til at udskyde den endelige beslutning om, hvordan der skal spares på boligstøtten, men besparelsen er desværre ikke taget af bordet.
Foto: Ib Sørensen

Balladen om boligydelsen
Så vidt byudviklingen, men der ser også ud til at ske ændringer for den enkelte husholdning. En række forskellige ting kan gøre det sværere for beboerne i boligforeningen at betale deres husleje. For det første har blå blok genindført kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Det betyder lavere ydelser til en række udsatte borgere på kontanthjælp, ligesom beboere med indvandrerbaggrund vil få lavere ydelser fremover. Med finansloven blev det også besluttet, at der skal skæres ned i de ældres huslejehjælp. Balladen i december fik DF og regeringen til at udskyde den endelige beslutning om, hvordan der skal spares på boligstøtten, men besparelsen er desværre ikke taget af bordet.

Vi må derfor forvente, at der vil være en række af vores beboere, der bliver ramt af lavere ydelser eller mindre hjælp til huslejen fremover.

Samtidig er der opstået en debat om forskelle i de almene boligers husleje. DR dokumenterede før nytår, at der er stor forskel på huslejen på almene boliger, der på papiret kan se ens ud. BL frygter, at det kan føre til en debat om at hæve de laveste huslejer.

Vi mener dog, at der vil være en række problemer med at gå den vej. For det første ville det betyde, at nogle af de ældre (og billige) almene boliger vil blive ramt af højere husleje. Det kan være vanskeligt for dem, der bor der, og samtidig er det ofte de lejligheder, der trænger mest til renovering. De kan altså allerede se frem til huslejestigninger på grund af moderniseringer. For det andet vil det ramme en række udsatte boligområder, hvor landbyggefondens rammer for modernisering netop lægger vægt på, at huslejen ikke skal stige af hensyn til beboernes formåen.

I en situation hvor mange beboere – som ovenfor beskrevet – vil få færre penge og mindre hjælp til huslejen, er det svært nok allerede at skaffe tilstrækkeligt med billige boliger.

Det kan ikke være beboerne i de billigste almene boliger, der skal lukke det hul i statskassen, som finanslovens boligstøtte-ballade har skabt.

En socialt opdelt by har også alvorlige konsekvenser for vores børn. For med den sociale opdeling følger en enorm forskel på rammerne for folkeskoler, dagtilbud og foreningsliv i de enkelte lokalsamfund. Foto: Ib Sørensen

En socialt opdelt by har også alvorlige konsekvenser for vores børn. For med den sociale opdeling følger en enorm forskel på rammerne for folkeskoler, dagtilbud og foreningsliv i de enkelte lokalsamfund. Foto: Ib Sørensen

Effektiviseringer og beboerdemokrati
Regeringen har annonceret, at man vil se på, hvordan den almene sektor kan blive mere effektiv. Det kan jo være svært at have noget imod, når det i sidste ende handler om at få de lavest mulige huslejer for den rigtige kvalitet.

Og der ér stor forskel på de udgifter, der er i forskellige boligforeninger og afdelinger.

Desværre kan vi frygte, at Finansministeriet vil bruge de forskelle som en undskyldning for at kræve mere ”ensartede priser” på tværs af de forskellige afdelinger og på den baggrund opstille krav om udliciteringer eller besparelser. Det ville dog være en fejl, hvis man mener, at alle afdelinger skal være ens. For det første kan der være mange grunde til, at driftsomkostningerne er forskellige, alt efter hvilke forhold den enkelte afdeling har.

Men det kan jo også være et spørgsmål om forskellige ønsker om service og vedligehold. I den almene sektor er det beboerdemokratiet, der bestemmer. Og nogle steder vil man hellere have gjort noget ekstra ud af afdelingen fremfor at få sat huslejen ned. Andre steder måske det omvendte.

Derfor skal effektiviseringskrav til den almene sektor have respekt for beboerdemokratiet. Vi vil meget gerne blive billigere og mere effektive – men det skal være sådan, at vi samtidig lever op til de krav, som vores beboere har til en god almen bolig.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt