QHus for kvinder i Gellerup og omegn

Beboerhus i Gellerup er rammen om nyt initiativ for områdets kvinder

Tekst Helle Hansen, fotos Elsebeth Frederiksen

Maryan og Hanan er meget glade for Qhuset.

Maryan og Hanan er meget glade for Qhuset.

Gellerup har hen over vinteren fået sit eget kvindehus, som bliver kaldt QHuset. Det hedder QHuset, fordi der allerede findes et Kvindehus i Århus, nemlig det i Viby. Officielt blev det indviet med en fest tirsdag den 27. januar med taler af blandt andet Maria Sloth, formand for ligestilling- og mangfoldighedsudvalget i Aarhus Kommune, og tidligere minister og Urbanchef Sonja Mikkelsen. Her mødte mange kvinder fra nær og fjern frem til en festlig dag.

I QHuset bliver der i fremtiden mulighed for kvinder for at mødes og snakke og lave aktiviteter sammen. Der er ikke tale om et helt nyt hus, for QHuset holder til i det 25 år gamle beboerhus Yggdrasil midt i Gellerupparken på Dortesvej 35A.

QHuset er en slags paraplyorganisation for mange af områdets kvindeforeninger, som her kan finde et rum, hvor de kan lave deres aktiviteter. Selve foreningen er netop blevet stiftet på en generalforsamling tirsdag den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag.

Fredag formiddagsforedrag
For tiden er QHuset åbent tirsdag og torsdag fra kl. 12-16.30, hvor der er åbnet i cafeen. Og så kan der foregå forskellige aktiviteter i cafeen og flere af beboerhusets rum, mens kvinderne er i huset.

Endnu er mange af aktiviteterne stadig kun i sin vorden, og kvinder med gode ideer til aktiviteter er meget velkomne til at møde frem og sige, hvad de har lyst til at være med til at lave.

Fredag formiddag fra kl. 10-12 holder QHuset desuden åbent i samarbejde med Bydelsmødrene, der hver uge byder på spændende oplæg og foredrag i de to formiddagstimer.
Du kan finde mere information om QHuset på Facebook og på hjemmesiden www.qhus.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt