Fem fremmede kom til bolig­foreningen

Et team af ledige akademikere har kigget boligforeningen efter i sømmene

En ensom fremmed rider i langsomt trav ind mod byporten, hesten stopper, rytteren ser op, hans arrede ansigt kigger forbi kameraet, og nogle lokale kræver en forklaring på, hvad han vil.

I sådan en klassisk western er den fremmede lidt farlig, for han skal hævne noget fra fortiden.

Da vi kom til kontoret på Rymarken i det vestlige Aarhus, skulle vi akademikere gøre noget næsten lige så slemt – vi skulle betragte og observere.

Daniel, Peter, Mette, Mette Maria og Alice har fået indblik i – og givet input til – boligforeningen.

Daniel, Peter, Mette, Mette Maria og Alice har fået indblik i – og givet input til – boligforeningen.

Indblik og input

Målet var at finde ud af, hvad der er særligt ved Brabrand Boligforening – hvordan skiller den sig ud fra de andre boligforeninger i Aarhus? Hvilke værdier ligger der bag ved det, foreningen gør?

Det første indtryk var en stor imødekommenhed, både fra de ansatte og beboerne. Vi inviterede os selv hjem i flere menneskers stuer og talte om, hvad han/hun synes om sit hjem, sine naboer og sin hverdag. Det er noget, man gør for sjældent.

Selvom vi sagde tak for kaffe, da vi gik, siger vi endnu en gang tak – både for et indblik ind i jeres liv, men også for de gode inputs omkring boligforeningen. De er givet videre!

Medierne er faktisk flinke

Vi oplevede flere beboere og ansatte, som følte, at medierne kunne være ”efter” dem. Så vi undersøgte alle artikler, som Aarhus Stiftstidende og Jyllands-Posten har bragt om Brabrand Boligforening de sidste to år – og de skriver pænt om jer.

I er utroligt meget omtalt i de lokale aviser, i gennemsnit er der lige under to artikler om ugen, hvilket er meget mere end andre boligforeninger.

Og fire ud af fem historier fremhæver enten Brabrand Boligforening på en positiv måde eller skriver neutralt om, hvad der sker i afdelingerne.

Erfaringer rigere

En god western, slutter ved at helten rider mod solnedgangen.

I flere afdelinger hos Brabrand Boligforening ser I mod solnedgangen fra jeres altaner og småhaver. Vi siger ikke, at I er helte, men en del af jer er heldige med den lækre omgivende natur, som bare venter på en god aftentur.

Vi fem vil forhåbentligt forsvinde ud på arbejdsmarkedet med erfaringen herfra og igen vågne op til en hverdag med faste mødetider og frokostordning.

Og Brabrand Boligforening vil bygge en ny hjemmeside og facebookprofil, forhåbentlig med nogle af de inputs, vi har efterladt.


Hvem:

Mette Maria Rasmussen, Alice Alberte Terp Høgsberg, Mette Damgaard Sejthen, Daniel Frydendal Fyrstenberg og Peter Mohlin Kring.

Hvornår:

6. januar til 4. marts 2016.

Hvorfor:

De deltager i projektet ”Potential in action”, der giver højtuddannede arbejdsløse erfaring med arbejdet i en virksomhed og giver virksomheder nye inputs og øjne på deres hverdag.


Vidste du…

At der gælder nye regler for boligstøtte?

Du behøver ikke længere selv at give besked til Udbetaling Danmark, hvis din indtægt ændrer sig i løbet af året. Nu får Udbetaling Danmark nemlig automatisk besked fra SKAT hver måned.

Det betyder også, at du kan opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned. Det sker, hvis husstandens indkomst ændrer sig så meget, at du har ret til enten højere eller lavere boligstøtte.

Hvis det sker, får du et brev fra Udbetaling Danmark. De nye regler ændrer ikke på, hvem der kan få boligstøtte.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-02 Marts side 19
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2016-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Forløb starter
    Fem fremmede kom til bolig­foreningen
  • Forløb slutter
    Fem fremmede kom til bolig­foreningen
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data