EUTOPIA Stage indviet med stemningsfuld festaften

Gellerupscenen genåbnet som Kulturhovedstad 2017´s kunstmekka i Vestbyen. Indviet med smuk collage af optrædende kunstnere fra nær og fjern

Af Helle Hansen, fotos Bo Sigismund/ Per Ryolf

Et begejstret publikum klappede af EUTOPIA Stages åbningsforestilling Collage lavet af kunstnere fra nær og fjern

Et begejstret publikum klappede af EUTOPIA Stages åbningsforestilling Collage lavet af kunstnere fra nær og fjern

Der var alt udsolgt, og salen på den gamle Gellerupscene var stuvende fuld, da teatret torsdag den 7. april genopstod som EUTOPIA Stage ved et festligt åbningsarrangement.

Publikum strømmede til fra nær og fjern for at være med til at tage hul på teatrets nye epoke som scene for mange af Kulturhovedstadens arrangementer i vestbyen. En kulturfest, der skal kulminere i juli 2017 med et stort fuldmånearrangement, der kommer til at strække sig over flere dage.

Rådmanden og regnbuen
Rådmand Rabih Azad-Ahmad åbnede festaftenen på scenen, hvor der først blev holdt fernisering af det omfattende kunstværk, der i løbet af den sidse måneds tid er blevet malet på teaterfoyerens vægge af kunstner Hans Krull med hjælp fra deltagerne i en kunstworkshop.

Rabih Azad-Ahmad og Hans Krull fuldendte symbolsk i fællesskab maleriet ved at spraymale en regnbue på et stykke af væggen.

Rabih Azad-Ahmad og Hans Krull spraymalede en regnbue.

Rabih Azad-Ahmad og Hans Krull
spraymalede en regnbue.

Farverig buket
Fra foyeren fortsatte publikum derefter videre ind i den store teatersal, hvor der ventede dem en spektakulær forestilling, der var en collage af musik, teater og cirkus, sammensat af EUTOPIAs kunstneriske leder, Brigitte Christensen.

Kunstnere på scenen, der både var lokale og folk udefra, var nogle af de dygtigste inden for deres felter. Og et begejstret publikum fik en fornem forsmag på, hvad de kan vente sig af EUTOPIA International Festival næste sommer.

Læs mere på www.eutopia.dk og Facebook.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt