Få engagerede beboere deltog i skrivesøndag

Skrivetips og artikel-ideer var på programmet i Hasselengens beboerhus

Af Elsebeth Frederiksen, foto Bo Sigismund

Skræppebladets redaktion havde den 13. marts inviteret alle nysgerrige beboere med skrivekløe i fingrene til skrivesøndag, som foregik i fælleshuset i Hasselager. Her kunne beboere møde op og få tips og gode råd til at skrive artikler til beboerbladet. Et par tilmeldte beboere var desværre blevet syge, så det medførte, at kun to beboere mødte op. Men selvom fremmødet ikke var stort, så var engagementet stort.

Skriveskabelon hjælper på vej
Der blev snakket lystigt om livet i afdelingerne og givet tips til at give sig i kast med at skrive. Skræppebladet har fremstillet en lille skrive-skabelon, der nemt kan følges, hvis man vil prøve at give sig i kast med at skrive artikler.

Her forklares kort om artiklernes opbygning, længde, indhold og andre nyttige tips. Alle beboere, der måtte være interesseret i at skrive, kan få skabelonen tilsendt. Den kan også findes på Skræppebladets Facebookside (link til note).

Alle kan være med
Alle beboere er altid meget velkomne til at sende artikler eller billeder ind til Skræppebladets redaktion, det gælder også, selvom man ikke er valgt medlem af redaktionen. Redaktionen tager gladelig imod bidrag og bringer dem i bladet, hvis der er plads til dem – ellers kan artiklerne også komme på hjemmesiden.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt