Udsigt til søen er et kæmpe plus

Drejergården, afdeling 8, ligger på begge sider af Brabrand Hovedgade

Drejergården ligger i smukke omgivelser tæt på Brabrand Sø med boliger på hver side af Hovedgaden. Det er en alsidig afdeling, der både består af ældre-, ungdomsboliger og almindelige almennyttige boliger.

Holger nyder roen og de gode naboer i afdelingen.

Holger nyder roen og de gode naboer i afdelingen.

Afdelingen har ingen afdelingsbestyrelse, så derfor opsnusede vi Holger Jensen på 88 år. Han har boet i afdelingen de seneste otte-ni år.

Med andre øjneHolger Jensen byder velkommen i sit hjem på 1. sal. Det er en dejlig toværelses lejlighed, dog kan man ikke se til Brabrandsøen, men Holger fortæller, at det kun tager fem minutter til fods at komme ned til søen.

Holger er meget glad for at bo i afdelingen.
”Her er vi tæt på naturen, og det er en stille og rolig afdeling,” siger Holger, som boede i Bøgeskovhus i det sydlige Aarhus, før han flyttede til Drejergården.

Omkring Holger bor der mest ældre på hans alder, ”men måske flytter der næste gang en ung en på 70 ind,” siger han og griner.

Holger fortæller, at der faktisk er kommet en familie med et barn, som bor ovenover. Det er lidt specielt at have et lille barn i afdelingen igen.

Butiksdød i området

Gl. Brabrand lider af problemet, som er alment i forstæderne: Butiksdød. Før var der en slagter, en købmand, en bank og et posthus, men nu er der faktisk kun en lille kiosk og supermarkedet, REMA 1000.

Der er et stykke hen til REMA 1000, men det er ikke et problem for Holger. Og hvis man skal ind til byen, går der to busser, linje 11 og 12. 12’eren kører via Hovedgaden, mens 11´eren kører ad Silkeborgvej. Der er intet posthus mere, det nærmeste findes i dag i City Vest.

Forslag til forbedringer

Drejergården er for nylig gået fra kollektiv afregning af varme og vand til individuel afregning. Derfor er Holger glad for toiletterne, hvor der er stort og lille skyl, så man kan spare lidt der. Holger har en idé om, at man kunne opsamle regnvand fra taget og bruge det til toiletterne, men det bliver nok først aktuelt, når tagene skal skiftes ud et godt stykke ude i fremtiden.

Fine lejligheder

Lejlighederne er indrettet, sådan at der kan være plads til, at en kørestol kan vende rundt, og selv ude i køkkenet er der plads til den. Det betyder også, at der ikke er skabe under køkkenbordet, så kørestolen bedre kan komme til.

En kørestol er dog ikke nødvendig for Holger endnu. Han er stadig godt til bens og går nogle gange ture ned til Brabrandsøen. Holger kan ikke se søen fra sin lejlighed på 1. sal, men beboerne på anden sal kan godt skimte søen, selvom der står nogle huse i vejen.

Holger forklarer, at han gerne vil blive boende i Drejergården. Det kan være, at det en dag bliver nødvendigt med et plejecenter, men det er slet ikke nødvendigt for ham lige nu.
Han er uddannet tømrer, men er selvfølgelig gået på pension for mange år siden. I dag er han kendt for at være Drejergårdens flagmand, der sørger for, at flaget bliver hejst til tops, når nogen i afdelingen har fødselsdag eller festligheder, der skal fejres.


Knud og Else har en lang tradition i Brabrand

Vi banker på hos Knud og Else Levinsen, som har boet i Drejergården i ca. tre år.

Knud og Else er flyttet fra eget hus i Brabrand til lejligheden i Drejergården.

Knud og Else er flyttet fra eget hus i
Brabrand til lejligheden i Drejergården.

De bor på 2. sal og har udsigt til søen. De har boet i Brabrand i 57 år. Tidligere var de husejere, men da helbredet begyndte at skrante lidt, valgte de at sælge huset og flytte til Drejergården. De kender alle i området og har det godt med alle naboerne, som hjælper hinanden, hvis der er nogle småting, der kan hjælpes med. Knud og Else fremhæver udsigten over søen som noget af det bedste ved afdelingen.


Morten er glad for Brabrand

I Drejergårdens ungdomsboliger på den anden side af Hovedgaden i Brabrand bor Morten Bildsøe på 21 år.

Han har kun boet i afdelingen i tre måneder, men er glad for det. Han er dog lidt irriteret over, at der er blevet lukket for vandet for fjerde gang i løbet af kort tid.

Han stammer selv fra Brabrand og har gået på den lokale Engdalsskolen. Han har valgt at blive boende i området, fordi det er stille og roligt.

Morten læser datalogi på Aarhus Universitet, så der er et stykke op på skolen. ”Men så holder jeg mig i form, når jeg skal til cykle til forelæsninger,” forklarer Morten.


Torsdagsklubben hygger med kaffe

Der er ikke mange foreninger i Drejergården, men nogle af pensionisterne mødes om torsdagen i fælleshuset, hvor de drikker kaffe og hygger sig.

Det startede for ca. 20 år siden, da nogle hjemmehjælpere syntes, at beboerne skulle komme hinanden lidt mere ved. Da hjemmehjælperne stoppede, tog Inga over. Der bliver også holdt fødselsdage i fælleshuset, og til jul er der et julearrangement, hvor de får and, flæskesteg og vin og spiller banko.


Karen vil nyde sit otium i Brabrand

Karen Bo Bøjesen er ”kun” 71 år. Hun kommer oprindelig fra Skagen, hvor hun boede, indtil hun flyttede til Drejergården.

Hun har en lille have, og selvom hun ikke har udsigt, nyder hun at bo tæt på søen.

Karen bruger meget tid på at passe og pleje sin have.

Karen bruger meget tid på at passe og pleje sin have.

Karen har indrettet sin lejlighed meget personligt og ”har en lille smule af Skagen med.” Hun glæder sig til sommer, hvor fællesområdet udenfor bliver mere brugt, og naboerne griller med hinanden.


Afdeling 8, Drejergården

Adresse: Hovedgaden 36-43 samt 29,
8220 Brabrand.
Drejergården består af 65 lejemål, som er fordelt på tre forskellige boligtyper:
Almene familieboliger, lette kollektivboliger samt ungdomsboliger.
Udlejningen af kollektivboligerne i Drejergården foregår gennem Aarhus Kommunes Hjemmepleje.

Boligtyper:

30 stk. 2-3-rums (62,8 og 87,5 m2) boliger i 2-etagers byggeri
12 stk. 1-2-rums ungdomsboliger
24 stk. 2-rums ældrevenlige kollektivboliger (60 m2)
Der er vaskekælder og fælleslokaler.
Dyrehold er ikke tilladt.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-03 April side 4-6
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2016-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data