Projekt i Vejlby-Risskov på vej

Nyt projekt i Vejlby-Risskov skal efter planen indeholde 120-130 almene boliger

Af Keld Laursen, adm. direktør

Brabrand Boligforening har valgt at gå ind i et samarbejde med en privat investor om et boligprojekt på Nordlandsvej i Vejlby-Risskov. Et attraktivt område mellem engsø og bugt og tæt på et af den nye letbanes stop. Her skal der i alt bygges ca. 850 nye boliger, hvoraf mellem 120 og 130 kan blive almene boliger.

Herudover byder boligforeningen og den private investor begge ind på et fælleshus, som vil smitte af på hele området.

Det er nemlig tanken, at fælleshusene både kan bruges af beboerne i afdelingen og de private bebyggelser eller eksempelvis som kantine for virksomheder i nabolaget. På den måde kan man sammen bidrage til en attraktiv, blandet by i social balance.

Først lokalplan så endelig aftale
Projektet i sin helhed med både private boliger, almene boliger, virksomheder og en dagligvarebutik er allerede beskrevet og tegnet i en masterplan udarbejdet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen sammen med GPP Arkitekter og Cubo arkitekter.

Nu forestår der en lokalplanproces, hvor det samlede projektforslag vil blive vurderet af Aarhus Kommune. Herefter vil den endelige aftale mellem den private investor og boligforeningen kunne forsegles og byggeriet efterfølgende gå i gang.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt