Lokalhistorisk arkiv fejrer 25 år

gellerup-bibliotek.jpg
Lokalhistorien for det vestlige Århus strækker sig tusindvis af år tilbage. Men systematisk arkivering i Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv kan i år fejre sit 25-års jubilæum med en udstilling i City Vest. Det foregår 21. og 22. september.
I forbindelse med jubilæet afholder lokalarkivet en konkurrence med lokalhistoriske spørgsmål – især rettet mod skoleklasser i nærområdet. Ved du f.eks. hvornår det var, at Brabrand Vandtårn måtte lade livet?

I dag holder Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv til på Gellerup Bibliotek, og gennem årene er der indsamlet mange interessante og spændende ting.
Bl.a en stor samling af Atlanterhavsflyveren Holger Højriis papirer, arkivalier fra kunstmaleren Jens Hansen-Aarslev og folkemindesamleren August F. Schmidt.
Arkivet har endvidere ca. 4.000 billeder i fotoarkivet (heraf nogle fra Skræppebladet), alle årgange af Brabrand Borger Blad samt en stor del af Brabrand og Omegns Avis, det tidligere TV Brabrands samlede produktion, Folketællingslister, kirkebøger og andre adskillige andre arkivalier fra primært den tidligere Brabrand-Årslev Kommune, der omfatter Brabrand, Årslev, True og Gellerup.

Udstillingen i City Vest finder sted på fredag (kl. 12-19) og på lørdag (kl. 10-15).

Du kan læse mere om quiz-spørgsmålene i Århus Stiftstidende i dag og de kommende dage: http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070917/AARHUS/109171026
Århus Stiftstidendes hjemmeside: http://stiften.dk

Hjemmeside for Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv: http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/brabrand/

Læs mange historiske artikler i Skræppebladets arkiv: http://www.skraeppebladet.dk/gammel/index.htm

Læs mere på Skræppebladets blog om om City Vest

Blogartiklen er oprettet: 17. sep 2007


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt