JP: Udsæt beslutning om Nordgårdskolen

Nordgårdskolen - ur (FOTO-COLLAGE)
Jyllandsposten har endnu engang afsat leder-plads til fænomenet Nordgårdskolen. Avisen har ikke forståelse for fungerende skolerådmand Bünyamin Simseks meninger om at lukke Nordgårdskolen.

“Han forfægter det prisværdige synspunkt, at eleverne på den pågældende skole nødvendigvis skal tilføres en højere faglighed. Det er al ære værd, men Bünyamin Simsek, der selv har gået på skolen, glemmer én ting: heldagsskolen,” står der i lederen, som efterfølgende langer ud efter Brabrand Boligforening:

“Brabrand Boligforening har heller ikke tidligere interesseret sig særligt meget for skolen på det overordnede plan. Den blev set som et område, kommunen tog sig af, men boligforeningen er ganske enkelt nødt til at forholde sig til, at Gellerup-området efter en lukning ingen skole vil have længere.”

Lederskribenten mener at forløbet med lukningen sker alt for hurtigt, og uden at alle når at tænke sig om:
“Måske skal Nordgårdskolen lukkes, men det behøver ikke at ske i huj og hast og dermed smadre vestbyens skolestruktur. Området har én problemskole. Det er rigeligt. Den magter ikke flere. ”

Læs lederen “Giv tid”: http://jp.dk/arkiv/?id=1134486
Hjemmeside for Jyllandsposten: http://jp.dk

Læs Skræppebladets blog om Nordgårdskolen.

Blogartiklen er oprettet: 23. okt 2007


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt