Dødsstødet for Nordgårdskolen

skolelukning.jpg
Byrådet har definitivt besluttet at lukke skoler til sommer

Århus Byråd har den 21. november besluttet endeligt at lukke Frydenlundskolen og Nordgårdskolen. Den store folkeskole midt i Gellerupparken havde både kæmpet og håbet til det sidste, men byrådspolitikernes dom var klar: 28 af de 31 politikere vendte tommelen nedad for skolens fremtid som folkeskole.

På de fyldte tilhørerrækker var bl.a. repræsentanter for Nordgårdskolen og Brabrand Boligforening. Ikke mindst formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken, Helle Hansen, har kæmpet for den skole hun selv gik på:
”Jeg er bekymret for, hvad der skal ske med børnene, der spredes over hele byen. Og jeg er bekymret over, at Gellerupparken mister en samlende kulturinstitution.”

Den ansvarlige rådmand, Louise Gade kunne ikke trøste de mange tilhørere:
”Jeg tror ikke, at nogen synes, at det er sjovt at lukke skoler. Men sagen har været 14 måneder undervejs, og vi har haft tre høringsrunder og adskillige behandlinger i byrådet og udvalgene. Så enhver sten er vendt,” sagde hun.

Eleverne bliver flyttet til andre skoler i kommunen og en test kan være med til at afgøre hvor langt de skal væk fra området, men de fleste bliver nok sendt til naboskolerne.
Der bliver sat mange skolebusser ind, og samtidig tilbydes familier en check på 8.256,- kr. som flyttehjælp hvis de vælger at flytte væk fra Gellerupparken – og dermed tættere på en ny skole

Læs mere om skolelukningen på Skræppebladets blog om Nordgårdskolen.

Blogartiklen er oprettet: 22. nov 2007


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt