Bliver Erhan Kilic Årets Østjyde?
Morten Haase fra Harlev ser gerne, at formanden for Dialogforum i Gellerup, Erhan Kilic, bliver valgt i TV2 Østjyllands årlige kåring af Årets Østjyde. Morten begrunder indstillingen således:
“Erhan er formand for Dialogforum (http://dfaa.dk) med adresse i Gellerup-området. Foreningen gør et kæmpe stykke arbejde for at hjælpe og integrere unge tyrkere i det danske samfund. De gør det ud fra rollemodelprincippet, og organisationen har stor respekt hos såvel borgmester som politimester og biskoppen. Desuden er forfatteren Benny Andersen meget begejstret for organisationen, der findes flere steder i Danmark. Erhan lægger mange kræfter i denne organisation, og er fantastisk til at bygge bro mellem kulturerne.”
Tidligere er nærpolitibetjent i Gellerup Lars Bro blevet Årets Østjyde (2006). Den første, der kunne pryde sig med titlen, var klunseren Allan Fisker, der er kendt for at indsamle genbrugstøj til børn i Letland (2001). Begge østjyder bor i Gellerup.
Læs mere
Årets Østjyde 2008 – Oversigt over kandidater: http://tv2oj.dk/aarets_oestjyde_2008_oversigt_over_kandidater.asp
Årets Østjyde 2008 – Tidligere vindere: http://tv2oj.dk/aarets_oestjyde_2008_tidligere_vindere.asp
Årets Østjyde 2008 – Tilmeld en kandidat: http://tv2oj.dk/aarets_oestjyde_2008_tilmeld_kandidat.asp
Du kan både tilmelde nye kandidater eller skrive mere om en eller flere af de kandidater, som allerede er foreslået.
Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan |