Børnehave og vuggestue i Gellerup skal jævnes med jorden

Bygade i stedet for daginstitutioner: Børnehaven Viben brændte ned i oktober sidste år, og der er ingen aktuelle genopbygningsplaner. De to nabo-institutioner børnehaven Mågen med 42 børn og vuggestuen Lærken med 30 børn kører stadig, men den såkaldte helhedsplan for Gellerup kan let blive dødsstødet for dem begge.

“Selvom politikerne endnu ikke har besluttet sig for, hvordan helhedsplanen skal udmøntes, så tyder alt nemlig på, at den kommende bygade igennem Gellerupparken skal løbe lige netop der, hvor de to institutioner ligger i dag”, skriver Jyllands-Posten, der også har talt med formand for Brabrand Boligforening, Jesper Pedersen:

“Dispositionsplanen er ikke lavet endnu. Der er kommet fire bud, som man nu skal arbejde videre på, men før dispositionsplanen er vedtaget, er der ikke noget, der er givet. Selvom alle fire forslag placerer en gade på det sted, så er det ikke sikkert, at det ender sådan,” siger formanden, der er overrasket over, at kommunen har besluttet sig for ikke at satse på en genopbygning af Viben.

Dagtilbudsleder Thomas Rodin forventer at daginstitutionerne nedlægges og flyttes over på den tidligere folkeskole i Gellerupparken, Nordgårdskolen.

Han fortæller at: “En del af Nordgårdskolen er netop blevet ombygget til daginstitution, og de to første institutioner og en dagplejeafdeling rykkede ind den 1. februar. De er netop blevet flyttet fra ombyggede lejligheder, fordi det har vist sig ikke at være optimale rammer. Til gengæld er det blevet godt på Nordgårdskolen, hvor der er plads til flere institutioner i den allerede renoverede del.”

LÆS MERE:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Daginstitutioner skal jævnes med jorden

Blogartiklen er oprettet: 27. feb 2009. Opdateret 04. mar 2009 kl. 08:16


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt