Bjerregaard: Stop førtidspensionister til Gellerup

Den århusianske socialrådmand Gert Bjerregaard vi gerne have boligforeningen til at afvise førtidspensionister, når de søger lejlighed i Gellerupparken og Toveshøj. Han foreslår derfor en lovændring, der udvider reglerne for den såkaldte kombinerede udlejning, hvor bl.a. kontanthjælpsmodtagere sættes bagerst i boligkøen. Boligforeningens formand er imod forslaget.

“Man har indført ‘kombineret udlejning’ for at sikre, at man har en god beboersammensætning. Det vil være et endnu stærkere instrument, hvis man satte førtidspensionister i samme kategori som f.eks. kontanthjælpsmodtagere.
Det er vigtigt, at man får nogle beboere, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, da det er en af de bedste måder at blive integreret på,” siger Gert Bjerregaard ifølge Jyllands-Posten.

Mange indvandrere på førtidspension

Rådmandens udtalelser kommer ovenpå en undersøgelse lavet for JP Århus:
“På fem år er antallet af indvandrere på førtidspension fordoblet i Århus. Hver tredje indvandrerkvinde mellem 40 og 64 år er i dag på livsvarig offentlig forsørgelse.
Mens antallet af indvandrere på førtidspension er fordoblet i Århus på fem år, har væksten i København kun været på 18 pct. Med den nuværende vækst vil der allerede ved udgangen af 2010 være flere indvandrere på førtidspension i Århus end i København, hvor der bor to en halv gange så mange borgere fra ikke-vestlige lande.”

BB-formand er imod

Formand for foreningsbestyrelsen i Brabrand Boligforening, Jesper Pedersen, er imod rådmandens forslag.
“Vi har den holdning, at uanset om man får bistandshjælp eller er førtidspensionist, så har man behov for en bolig. Vi er imod at sortere efter, hvad social status, folk har, og ser ikke på social status som et problem, siger formanden for boligforeningen, Jesper Pedersen ifølge Ritzau og tilføjer, at det ikke nødvendigvis er familier, som modtager offentlige ydelser, som giver for eksempel integrationsproblemer i boligkvartererne.

Udlejningsreglerne

Kombineret udlejning er en ordning med sorterede ventelister, der skal modvirke ghettodannelse. I Århus er Bispehaven, Gellerupparken og Toveshøj omfattet af reglerne, der betyder, at ansøgere, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, ikke kan få en ledig lejlighed, hvis den kan udlejes til andre.

I andre afdelinger i Brabrand Boligforening findes den såkaldte fleksible udlejning, der med samme sigte giver visse beboertyper lov til at komme forrest i køen. F.eks. folk med fast arbejde eller særlig tilknytning til afdelingen.

LÆS MERE:

Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dkIndvandrere på pension før tidRådmand: Nej til førtidspensionister i Gellerup

Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Århus vil sortere i førtidspensionister

Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk
Regler om fleksibel udlejning i Brabrand Boligforening

Regler om kombineret udlejning – se afsnit 5.2 på side 11 i pdf-dokument om helhedsplan

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Ulrik Dorph-Hansen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data