Retssag startet om Børnehavebrand

Sidste år i oktober nedbrændte børnehaven Viben midt i Gellerupparken, og i denne uge startede retssagen mod seks unge mænd med indvandrerbaggrund i alderen ca. 18-21 år. Alle nægter sig skyldige i branden, som har betydet skader for 5,5 millioner kroner. Det er Brabrand Boligforening, der ejer den nu afbrændte bygning, og det var Århus Kommune som havde lejet sig ind i lokalerne.

Jyllands-Posten var med ved det indledende retsmøde hvor politibetjente kropsvisiterede tilhørerne, inden de fik adgang til retssalen. To betjente holdt vagt udenfor, og inde i salen blev hver af de seks tiltalte dækket af en betjent.

Ifølge avisen er “pladsen uden for børnehaven Viben er et sted, hvor mange unge mødes, ryger, snakker og kører på stjålne knallerter både om dagen og sent om aftenen.”
Viben ligger meget tæt på Gellerupparkens beboerhus Yggdrasil.

Baggrunden for den tragiske aften med ildspåsættelse var kedsomhed og tre af de tiltalte er nøglefigurer i både denne og andre sager.
De tre er ikke med i en egentlig bande, men de er toneførende for en del af områdets unge.

Jyllands-Posten skriver bl.a. om de tre:
“De forklarede, at de kender hinanden uden at udgøre en egentlig gruppe. Tre af de tiltalte er dog så gode venner, at de kalder sig »brødre«. De tre er til sammen anklaget for flere end 30 forhold ud over brandstiftelsen. Det drejer sig bl.a. om tyveri, røveri, hæleri, vold og ulovlig kørsel på knallert især i Gellerup. Flere af sagerne drejer sig om vold, trusler og tilråb mod politibetjente og tyveri af en gps fra en politibil. To af »brødrene« er af politibetjente, som kender Gellerup, blevet betegnet som toneangivende i problemer i området.”

Retssagen fortsætter den 6. april og forventes først at blive afsluttet ved et retsmøde i begyndelsen af juni.

LÆS MERE:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Retssag om Viben begyndt
Sag om børnehavebrand i gang

Blogartiklen er oprettet: 22. mar 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt