Børneskak for millioner i Gellerup

Når børn og unge spiller skak, bliver de bedre til at koncentrere sig. Kompetencerne fra det gamle brætspil bliver nu udnyttes i et projekt i Gellerup, hvor Indenrigs- og Socialministeriet har givet 2,6 millioner kroner til Dansk Skole Skaks projekt: ”Bring minoriteterne i spil”.
Det er første gang, at skak bliver brugt som et bevidst socialt redskab i Danmark, og planen er at aktivere 5.400 børn og unge mellem seks og 16 år på Nørrebro i København og i Gellerup-området i Århus de næste tre år.

“Ideen kommer fra et lignende projekt i New York i USA, og erfaringer herfra viser, at skak kan bidrage til, at de unge bliver bedre til at koncentrere og beherske sig. Det kan på længere sigt være med til at forbedre deres præstation i skolen,” skriver DR P4 Østjylland.

“Et af målgruppens største problemer er, at de er underrepræsenterede i foreningslivet og har særlige behov i mødet med skolesystemet. Med projektet vil vi skabe en ‘win-win situation’, hvor målgruppens tilknytning til foreningslivet styrkes via nyoprettede skoleskakklubber i de to områder, samtidig med at deres universelle læringskompetencer styrkes,” siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skole Skak ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside.

“Op til 5.400 børn og unge vil deltage i et otte ugers undervisningsforløb med skoleskak i løbet af projektets tre år. Projektet er helt nyt i Danmark, men i USA har man siden 1986 anvendt skoleskak i de mest socialt udsatte områder af New York. Det er sket med så stor succes, at Bill Clinton har fremhævet det i sin bog ‘Giving’. ‘Chess-in-the-schools’ projektet er filmatiseret i den roste: Knights of the South Bronx,” skriver Dansk Skoleskak om projektet.

Læs mere:
Hjemmeside for DR P4 Østjylland: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus
Børn fra Gellerup skal lære skak

Hjemmeside for Dansk Ungdoms Fællesråd: http://www.duf.dk/forside/
2,6 mio. til skoleskak

Hjemmeside for Dansk Skole Skak: http://www.skoleskak.dk/
Skoleskak som socialt redskab – 3 årigt projekt i Århus og København

Blogartiklen er oprettet: 15. maj 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt