Din lejlighed skal energimærkes

Brabrand Boligforening er gået i gang med at energimærke alle afdelinger. I Sonnesgården er arbejdet gået i gang, og inden efteråret er alle afdelinger energimærket. Formålet med den lovpligtige energimærkning er at måle nuværende energiforbrug og give forslag til forbedringer som kan spare på energien.

Mærkningsordningen kendes allerede fra f.eks. hårde hvidevarer og lyskilder, hvor A er det bedste og G det dårligste, som bruger mest energi. Alle danske huse skal energimærkes, og energimærkning af f.eks. villaer er en del af salgsmaterialet, som kan give den nye køber en ide om husets tilstand.
Boligforeningen lader konsulentfirmaet OBH-gruppen foretage  energimærkningen af alle afdelinger, og når resultatet foreligger kan des ses på Brabrand Boligforenings hjemmeside.

Energistyrelsen oplyser:
“Formålet med energimærkningsordningen er at sætte energiforbruget på dagsordnen og synliggøre de muligheder, der er for at spare på energien i den enkelte bygning.
Energimærkningen giver et overblik over bygningens samlede energiforbrug og mulighederne for at reducere varme-, el- og vandforbruget. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer.
En central del af energimærkningen er forslagene til energibesparende foranstaltninger. Det er her boligejeren eller lejeren kan se, hvilke muligheder der er for at forbedre bygningen rent energimæssigt.”

Læs mere:

Hjemmeside for Energistyrelsen http://www.ens.dk
Energimærkning af boliger
Energimærkningens indhold

Eksempel på energimærkning af udlejningsejendom (pdf)

Energimærkning af vinduer og ruder http://www.energimarkning.dk/

Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk
Energimærkning i gang

Blogartiklen er oprettet: 05. maj 2009. Opdateret 14. maj 2009 kl. 09:05


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt