Hvor mange almene boliger må der være i Gellerup?

I går var der møde i helhedsplanens politiske styregruppe. Der var stor uenighed om, hvor stor en del af Gellerupparken og Toveshøj der skal bestå af almene boliger. I øjeblikket er der ca. 90 %. Konservative og Venstre med rådmand Gert Bjerregaard vil gerne have den ned på 24 %.

Ifølge JP Århus’ kilder er forhandlingerne gået i stå på omkring 50 %. Især Brabrand Boligforening, der ejer området og dets boligblokke, er imod en for lav andel af almene boliger. Også socialdemokraterne er imod at gå helt ned på 24 %, men vil dog gerne under 50.

JP-Århus skriver endvidere:
“Den politiske styregruppe drøftede på mødet fire forskellige scenarier. Men ingen af de scenarier er ifølge Gert Bjerregaard ambitiøse nok. Han fremlagde derfor sit eget forslag til et femte scenarie for, hvordan man kan få andelen af almene boliger ned på 24 pct. som i resten af Århus Kommune. Det forslag støtter de konservative, oplyser byrådsmedlem Marc Perera Christensen (K)”

De fire scenarier, der omtales er arkitikt- og rådgivningsfirmaers bud på hvordan bydelen skal se ud i fremtiden – om cirka 10 år.

Medlemmerne i den politiske styregruppe:

Navn Titel / Arbejdssted
Nicolai Wammen Borgmester
Gert Bjerregaard Rådmand for Social og Beskæftigelse
Peter Thyssen Rådmand for Teknik og Miljø
Dorthe Laustsen Rådmand for Sundhed og Omsorg
Flemming Knudsen Rådmand for Kultur og Borgerservice
Louise Gade Rådmand for Børn og Unge
Keld Hvalsø Nedergaard Medlem af Århus Byråd
Marc Pereira Christensen Medlem af Århus Byråd
Jesper Pedersen Brabrand Boligforening
Keld Albrechtsen Brabrand Boligforening
Lars Bro Brabrand Boligforening
Torben Overgaard Brabrand Boligforening
Helle Hansen Brabrand Boligforening
Troels Bo Knudsen Brabrand Boligforening

Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Splid om Gellerup-plan

Hjemmeside for Århus Kommune: http://aarhuskommune.dk
Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj (helhedsplanens officielle hjemmeside)
Rådgivere præsenterer deres forslag til fremtidens Gellerup (se de fire scenarier)
Politisk styregruppe

Blogartiklen er oprettet: 20. maj 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt