Ny rådmand besøgte værested i Gellerup


Ny rådmand tog til Gellerup for at forberede sig til stillingen: Laura Hay (V) har netop overtaget posten som social- og beskæftigelsesrådmand efter Gert Bjerregaard. Det skete ved en ceremoni torsdag og den officille overtagelse finder sted på mandag den 1. juni. Som forberedelse til den nye stilling har Laura Hay blandt andet besøgt Social- og beskæftigelsesforvaltningen og aflagt et visit hos et værested i Gellerup, hvor hun blev orienteret om værestedets indsats og de problemstillinger der gælder for et værested og dets brugere i den del af det vestlige Århus.

Den nye rådmand er indtil videre kun sikret den nye stilling året ud på grund af kommunalvalget i november.

Den hidtige socialrådmand Gert Bjerregaard bliver ny rådmand for Børn og Unge, som han overtager efter Louise Gade.
Han har følgende gode råd til sin efterfølger:
“Hun skal sætte sig godt ind tingene. Og det er hun allerede i fuld gang med. Og så skal hun ud, hvor borgerne er, se hvad der fungerer og hvad der kan styrkes. Det er det, vi er her for. Ikke at sidde bag et skrivebord,” siger Gert Bjerregaard ifølge Århus Stiftstidende.

Illustration: Pressefoto fra laurahay.dk

Læs mere:
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Laura Hay smugtræner som rådmand

Hjemmeside for Laura Hay: http://www.laurahay.dk/
Hvem er Laura Hay? Læs profilen

Blogartiklen er oprettet: 30. maj 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt