Seks unge dømt for brand på Viben – familier risikerer udsmidning


I går faldt der dom i sagen mod seks unge mænd, der bl.a. stod bag ildspåsættelse af børnehaven Viben i Gellerupparken sidste år i oktober. Brabrand Boligforening har fulgt sagen tæt, og de dømtes familier risikerer at blive smidt ud af deres lejligheder. Samtidig vil de dømte blive mødt med erstatningskrav for bl.a. den nedbrændte børnehave på 680.000 kr.

De seks nægtede sig skyldig i den lange række af anklagepunkter, der også omfatter tyveri, trusler om vold, kørsel på knallert uden styrthjelm. I alt blev de idømt straffe på 16 et halvt år. Tre af de dømte ankede straks sagen til landsretten.

“De dømte er mellem 18 og 20 år gamle og blev fundet skyldige i mange af punkterne.
Shadi Imad El-Chofani fik fem års fængsel, Mahmoud Chahrour tre et halvt års fængsel, Tarek Saleh Karzoun tre års fængsel, Nader Nazem Chahrour to et halvt års fængsel, mens de øvrige slap med henholdsvis halvandet og et års fængsel,” skriver Stiften.dk

Læs mere:
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Seks unge fik over 16 års fængsel for brand

Læs på skraeppebladet.dk om

Tilføjelse 29/5:
Læs også Jyllands-Posten http://jp.dk
Boligforening: Udsmidning er sandsynligt

Blogartiklen er oprettet: 28. maj 2009. Opdateret 29. maj 2009 kl. 09:40


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt