y
 

Særlig deadline for sankthans

Skræppebladet har i dag deadline for almindeligt stof til juli/august-udgaven. Dog er der særlig deadline for fotos og korte tekster om sankthansarrangementer i afdelingerne i Brabrand Boligforening. Den særlige deadline er dagen efter sankthansaften, dvs. onsdag den 24. juni. Skræppebladet udkommer første uge i juli og holder derefter sommerferie, så det efterfølgende blad først er i beboernes postkasser omkring 1. september.

urh-arkiv-sankthans-holmstrup-V0066035

Deltag i de lokale bål/grillarrangementer – du har sikkert fået nærmere information i din postkasse. F.eks. foregår der følgende i afdelingerne Odinsgård og Thorsbjerg:

“Tirsdag den 23. juni 2009 er det sankthansaften. Der afholdes sankthansbål ved Stenhytten. Sognepræst Ruth Wegebjerg holder båltale. Medbring din egen mad til fællesspisning. Grillene vil være tændt kl. 18.00. Du kan købe vin, øl og vand. Bålet tændes kl. 20.30. Der er snobrødsdej til børnene.
Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelserne
Odinsgård & Thorsbjerg”

Skrivetip
Selv om der ses mange forskellige måder at stave til sankthans, så skal der ifølge retskrivningsordbogen bruges ene små bogstaver og ingen mellemrum. Skriv f.eks. sankthansaften, sankthansbål og sankthansblus. Undgå at skrive Sankt Hans aften, Sankt Hans-aften, SanktHans, Skt. Hans, Sct. Hans, Sct.Hansaften og lignende.

Blogartiklen er oprettet: 18. jun 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt