Mere fodbold på tv-skærmen
Antenneforeningen Aarhus har de seneste måneder forhandlet med Stofa og kanaludbydere om at skaffe mere sport – ikke mindst fodbold – til de århusianske tv-skærme. Især har mange beboere været interesserede i den nye “Canal 9”, men flere forhindringer er stadig i vejen. For det første har Stofa svært ved at skaffe plads på den analoge del af sendenettet til en ny kanal. For det andet har Canal 9 forlangt at blive sendt analogt, hvis sportkanalens udsendelser skal ud i de århusianske hjem.

Arkivfoto af Gordon Flood fra Wikipedia Commons. Licens: http://creativecommons.org/licenses/by/2.0/
“Vi har tilbudt Canal 9 at komme på den digitale platform ‘Zaptor’, men det ønsker de ikke – i hvert fald kun, hvis de også er på den analoge platform.
Vi forventer, at have et konkret grundlag for at træffe beslutning i sagen i forbindelse med et bestyrelsesmøde mandag, 31. august 2009,” meddeler antenneforeningen på sin hjemmeside.
Antenneforeningen holder i øvrigt generalforsamling på Hotel Scandic onsdag den 11. november kl. 19.00.
Læs mere:
Hjemmeside for Antenneforeningen Aarhus: http://antenneforeningenaarhus.dk
Seneste nyt om sport på tv
Generalforsamling 2009
Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan |