Undren over moske-planer

Flere århusianere undrer sig over helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj i forhold til planer om at opføre en moske på hjørnet mellem Ringvejen, Silkeborgvej og Gudrunsvej.
“Jeg forstår heller ikke, at man i Århus vil bruge formuer på at ændre Gellerupplanens status som ghetto uden at fjerne enhver tvivl om en stormoské i området. Det kan kun være i Århus, at man bruger penge på at ændre en muslimsk ghetto til en islamisk ghetto.
Er jeg den eneste, der ikke forstår?”, spørger Sonja Schouli, Møllevangs Allé 204, Århus N i et læserbrev i JP Århus.

Erik Troldhuus (DF), Vingetoften 31, Harlev skriver et læserbrev i samme avis et par dage senere og bakker op om Sonja Schouli undren:
“Det er Sonja Schouli absolut ikke ene om. Vi er mange her i byen, der ikke forstår, at byrådet vil anvende op mod en mia. kr. på at renovere Gellerup samtidig med, at det accepterer planerne om stormoske m.m. samme sted.”

Forslag til moske. Model af afgangselev fra Arkitektskolen i Århus, Marie Sofie Larsen 2007 (arkivfoto: Ulrik Ricco Hansen)

Forslag til moske. Model af afgangselev fra Arkitektskolen i Århus, Marie Sofie Larsen 2007 (arkivfoto: Ulrik Ricco Hansen)

Erik Troldhuus mener at planerne er skader integrationen:
“Dansk Folkeparti har gang på gang påpeget det paradoksale i, at man fra kommunens side taler om den vigtige integration af de mange fremmedkulturelle i Gellerup/Toveshøj samtidig med, at man tillader en kæmpe udvidelse af Bazar Vest og accepterer planerne om bygning af en stormoske og islamisk kulturcenter i Gellerup-området.
Begge dele vil være gift for integrationen,” skriver han.

Læs mere
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Der er noget, jeg ikke forstår (af Sonja Schouli)
Moskeplanerne skræmmer (af Erik Troldhuus)

Blogartiklen er oprettet: 18. aug 2009. Opdateret 25. aug 2009 kl. 17:52


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt