BL vil hurtigere smide folk ud

Boligselskabernes Landsorganisation (BL) presser på for at få tiden på sagsbehandling ned, efter beboere har overtrådt husorden med f.eks. chikane eller grov kriminalitet i nærmiljøet. BL har taget initiativet efter flere boligforeninger forgæves har forsøgt at råbe politikerne op:
“Ventetiden på sagsbehandling i retssystemet skal sættes ned.” Sådan lyder opfordringen i et åbent brev til justitsminister Brian Mikkelsen og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann fra Boligselskabernes Landsforening.

“Det er uholdbart, at der kan gå flere år, før en chikanerende familie kan smides ud af en lejebolig,” siger flere boligselskaber til dagbladet Politiken.

urh-arkiv-gellerup-omraadet-DSCF0917

I Brabrand Boligforening er den lange sagsbehandlingstid ikke ukendt. Bl.a. talte formand Jesper Pedersen personligt med justitsminister Brian Mikkelsen om emnet, da ministeren i foråret besøgte Gellerupparken.

“Der er brug for en langt større politisk opmærksomhed på, at når folk bryder spillereglerne, skal det have konsekvenser, og det skal det have hurtigt”, siger direktør i Brabrand Boligforening i Århus Torben Overgaard til dagbladet som beskriver en af sagerne i boligforeningen:

“I Brabrand Boligforening oplevede man for et par år siden, hvor svært det kan være at sætte en familie på gaden.
I en af foreningens lejligheder i Gellerup boede en familie, hvor tre af sønnerne var dømt for 27 tilfælde af blandt andet røveriske overfald og vold mod andre beboere i området.
Boligforeningen ville sætte familien på gaden, men først efter retsmøder i fogedretten, byretten, landsretten og til sidst Højesteret fik foreningen rettens ord for, at den kunne smide familien ud af lejligheden.
‘Men så var der også gået to et halvt år, og det kostede os trekvart million kroner i advokatudgifter og den slags’, siger Torben Overgaard.”

Læs mere
Hjemmeside for Boligselskabernes Landsforening: http://bl.dk
Åbent brev til ministerierne (pdf)

Hjemmeside for Politiken: http://politiken.dk
Boligforeninger: Svært at smide folk ud
Boligforening kan ikke sætte lejer på gaden uden dom

Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk

Blogartiklen er oprettet: 10. sep 2009. Opdateret 21. okt 2009 kl. 01:32


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt