Festugekoncert med Duo Kontrabas i Skjoldhøj Kirke

Der er både musik og fortælling når Duo Kontrabas holder “koncertforedrag” under Århus Festuge i Skjoldhøj Kirke torsdag den 3. september kl. 19.30. Oplev og hør nærmere om de europæiske udvandrere og tilblivelsen af amerikansk folkemusik. Der er gratis adgang og kaffe. Kirken fortæller på sin hjemmeside om arrangementet og duoen:

Duo Kontrabas fortæller om udvandringen fra Europa og indvandringen i Amerika i det 19. og 20. århundrede. Hvordan foregik mødet mellem de forskellige musikkulturer og etniske grupper i Amerika? Hvilken betydning spillede Kristendommen for musikkens udtryk? Hvordan udviklede musikken sig siden gennem 1930’ernes radio- og pladeindustri og den musikalske ungdomskultur i 1950’erne?

Fortællingen handler om kulturudveksling, musik og religion og illustreres med nordiske, angelsaksiske og amerikanske sange. Undervejs inddrager Mette Thue og Kresten Andersen personlige oplevelser fra deres musikrejse i april og maj 2008. Duoen slutter af med en håndfuld populærmusikalske sange af blandt andre Johnny Cash, Carl Perkins og Dolly Parton.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Skjoldhøj Kirke

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Skjoldhøj Kirke

Duo Kontrabas består af Mette Thue og Kresten Andersen. Mette Thue er cand.mag. i musik og æstetik & kultur og Kresten Andersen er teolog. De er begge uddannede fra Aarhus Universitet. Med akustisk guitar, kontrabas og solistiske og tostemmige sange, har de siden 2005 spillet og fortalt i kirker og på højskoler.
Der er gratis adgang.

Læs mere:
Hjemmeside for Skjoldhøj Kirke: http://www.skjoldhoejkirke.dk/
(klik på menupunktet “aktiviteter” for at læse mere)

Hjemmeside for Duo Kontrabas: http://www.duokontrabas.dk/

Hjemmeside for Århus Festuge: http://aarhusfestuge.dk

Blogartiklen er oprettet: 03. sep 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt