Klager over nyetableret moske i Gellerup

En ny moske er med kommunens godkendelse blevet etableret på Grimhøjvej 7 i Gellerup. Planerne vare sendt til høring, men ingen naboer havde noget imod, at der blev etableret “møde-, undervisnings- og aktivitetslokaler samt lager”. Under ramadanen har naboerne dog ikke været i tvivl. Via store højtalere er der sendt højlydte taler og muslimske remser ud over området. Moskeen er etableret på fuld lovlig vis.

Arkivfoto fra Wikipedia af Belal nga. (fra moskeen Al Safa - ikke fra Grimhøjvej)

Arkivfoto fra Wikipedia af Belal nga. (fra moskeen Al Safa - ikke fra Grimhøjvej)

Moskeen er oprettet af tidligere medlemmer af moskeen på Grimhøjvej 15. De søgte aldrig om tilladelse til en ny moske, men om at ombygge en erhvervsbygning til “aktivitetslokaler”.
Oussama El-Saadi, initiativtager til moskeen, forsvarer byggeansøgningen med, at der ikke er officielle moskeer i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Tawfik Jarkas er nabo til den nye moske og vil nu anlægge sag mod Århus Kommune.
“Jeg ville have protesteret med det samme,” siger Jarkas, som tilføjer, at familien nu generes af bilstøj allerede ved femtiden om morgenen ved den første af de fem, daglige muslimske bønner.

“Løbet er kørt. Vi har givet tilladelsen. Vi kan ikke trække en tilladelse tilbage,” lyder der fra kommunen, men byrådsmedlem Marc Perera Christensen kalder det “uacceptabelt” og vil bede teknisk rådmand Peter Thyssen om at undersøge sagen.

Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Moske ad bagdøren
Moske-højtaler generer naboer

Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Naboer: Skru ned for fredagsbønnen!

Blogartiklen er oprettet: 23. sep 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt