Gratis gældsrådgivning i City Vest
Socialt udsatte borgere tilbydes nu gratis gældsrådgivning ydet af frivillige med finansiel baggrund i KFUMs Livsværkstederne – Café Vita, der ligger i City Vest. Tilbudet skal hjælpe udsatte borgere til at få et overblik over deres økonomiske situation, og motivere dem til at reducere deres gæld.
Tilbuddet om gældsrådgivning er en del af projekt ”På fode igen”, hvor landsorganisationen KFUM’s Sociale Arbejde på baggrund af en bevilling på 2,8 mio. kr. fra Indenrigs- og Socialministeriets satspulje nu vil tilbyde rådgivning i nogle af landets største byer med udgangspunkt i de sociale caféer, som KFUM’s Sociale Arbejde i forvejen driver.
Den frivillige gældsrådgivning startes op i løbet af oktober i København, Århus,
Odense, Esbjerg og projektet skal foreløbigt køre frem til udgangen af 2012.
Hver mandag
Hos Livsværkstederne i Gellerup er “Pengemagasinet” åbent hver mandag kl. 10.00-12.00 og igen kl. 16.00-18.00.
I Pengemagasinet kan du få råd og vejledning af proffesionelle bankrådgivere fra Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. Rådgivningen er gratis
Du kan få hjælp til:
- Overblik/budgetlægning
- Gode råd om hvordan du får mest ud af dine penge
- Gældssanering
Også på Café Parasollen i Viby tilbydes gældsrådgivning.
“Når du får overblik over din privatøkonomi, kan du meget bedre beslutte, hvordan du kan komme videre. Du kan få fortrolig rådgivning af frivillige bankrådgivere, som kan hjælpe dig med at skaffe overblik over din økonomiske situation, afdrage gæld eller betale regninger. Uanset hvilke økonomiske udfordringer du har, kan du få hjælp til at tage hånd om din privatøkonomi af uvildige rådgivere,” skriver Livsværkstederne på deres hjemmeside.
Læs mere:
Hjemmeside for Livsværkstederne: http://www.livsvaerkstederneigellerup.dk
Bankrådgivning i Livsværkstederne
Hjemmeside for KFUMs sociale arbejde: http://www.kfumsoc.dk/
Projekt “På fode igen” er i gang (pdf)
Læs også
▮ Skræppebladets blog,