Kommende lærere og pædagoger på udflugt til Gellerup

Pædagog- og lærerstuderende fra VIA University College var i tirsdags på ekskursion til Gellerup for at møde mennesker. De afsøgte busskure, p-pladser og butikker i Bazar Vest for at snakke med nogle af de lokale beboere.
For nogle af de studerende kunne det virke en smule grænseoverskridende at skulle snakke med helt fremmede mennesker, mens andre ikke kunne vente med at komme i gang med det opsøgende arbejde.

“Jeg vil have min nysgerrighed stillet. Jeg vil møde mennesker og høre deres historie. Møde dem i øjenhøjde og være åben over for dem,” fortalte tredjesemesterstuderende Pia Kühler fra Peter Sabroe ifølge en nyhedsartikel på hjemmesiden for VIA University College.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Bazar Vest

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Bazar Vest

“Mange af de studerende har aldrig været her før. De har ikke set deres målgruppe, som nogle af personerne herude er. Man kan ikke arbejde med en målgruppe, hvis man ikke forstår dem som mennesker. Man skal vide, hvad der optager dem,” forklarede Gordan Vincenti, lektor på Socialrådgiveruddannelsen i Århus

Ifølge nyhedsartiklen understreger han, at det er vigtigt, at man ser mulighederne og ikke kun problemerne. Derudover mener han, at det er godt at få de studerende ud af klasselokalerne engang i mellem, da det giver dem nogle andre kompetencer og færdigheder, end de kan få inden for skolens fire vægge.

Læs mere:
Hjemmeside for VIA University College: http://vitusbering.dk
Horisonten udvides i mødet andre

Blogartiklen er oprettet: 08. okt 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt