Sort skærm i Århus pga. digitalt tv

Uden varsel blev signalet ændret fra hovedsenderen på Søsterhøj syd for Århus, og mange tv-seere mistede signalet. Selskabet Digi-tv, der ejes af DR og TV2, og som står for det nye digitale sendenet beklager, at man har glemt at orientere seerne om ændringerne.

Modtager du tv fra en antenne på huset, sommerhuset eller kolonihavehuset i Århus-området, skal du en tur på på taget for at kunne modtage tv efter den 1. november. Og ser du digitalt tv via antennen i dag, så er der kun sne på skærmen indtil, du får drejet antennen.

Fotocollage baseret på arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Fotomanipulation baseret på arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Drej antennen

“Hovedsenderen i Århus er etableret med lodret polarisation, og her er det derfor nødvendigt at dreje antennen således, at antennens tværpinde kommer i lodret position,” oplyser Digi-tv.
Det samme gælder hvis du bruger en stueantenne – men den er selvfølgelig lettere at dreje.
Antennen skal stadig pege mod Søsterhøj.

Beklagelse

“Slukningen af det analoge tv-signal er et stort puslespil, som skal gå op, og mange danskere skal i denne tid gøre deres tv klar til det nye signal. Ændringen af polariseringen var egentlig først planlagt til at skulle ske 1. november, men er altså sket allerede i dag, uden at vi har fået informeret ordentligt om det,” siger Carsten Corneliussen, som er talsmand for Digi-tv, ifølge Århus Stiftstidende.

For at modtage digitalt tv med antenne skal du altså både dreje antennen og anskaffe en digital modtager; enten som en boks eller indbygget i fjernsynet. Typen skal være en DVB-T-tuner, og skal den kunne bruges også efter 2012, skal den kunne modtage signaler i MPEG4-format (MPEG2 virker kun nogle få år).

Den offentlige kampagne for det nye tv-signal beklager også:
“Jeg beklager, hvis du føler dig dårligt informeret om polariseringen i Århus-området. Alle henvendelser vedr. sendeforhold og dækning skal rettes til Digi-tv på info[AT]digi-tv[DOT]dk. Digi-tv har ansvaret for det mastebaserede sendenet i Danmark,” svarer Steffen Raastrup fra sekretariatet for kampagnen.

Læs mere:

Hjemmeside for Digi-tv: http://www.digi-tv.dk
Egen antenne

Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
DR og TV2 driller – sorte skærme i Århus

Hjemmeside for den offentlige kampagne
for det nye tv-signal: http://www.detnyetv-signal.dk
Jeg har egen tv-antenne
Forum

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Blogredaktionen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Sort skærm i Århus pga. digitalt tv
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data