Tasketyve på knallert fortsætter i Århus V

I snart et par måneder har tasketyve på knallert stjålet tasker fra kvindelige cyklister i det vestlige Århus. Typisk bliver tasken snuppet fra cykelkurven af den bagerste mand på knallerten.

40-årige Hanne Kibsgaard var tirsdag aften tæt på at miste sin taske på den måde. Hun kom kørende på Holmstrupgårdvej i Brabrand, da hun pludseligt mærkede noget, skriver Randers Amtsavis:

“Jeg kørte netop lige og tænkte på, om jeg skulle tage tasken på ryggen, fordi jeg har læst så meget om tasketyverier. Pludseligt mærkede jeg min taske i cykelkurven bagpå lette. Jeg blev simpelthen så bange, at jeg gav et ordentligt hyl fra mig.
Jeg havde slet ikke set dem, de kom nærmest snigende på knallerten, og så var de pludseligt væk. Jeg nåede kun lige at se, at det var to drenge på en knallert,” siger Hanne Kibsgaard, der betegner drengene som arabisk af udseende.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen. Personerne på billedet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen.
Personerne på billedet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

“Det er et problem, vi er meget opmærksomme på for tiden, og der er fuld gang i efterforskningen. Problemet er, at det er forskellige grupper, der står bag, og tyverierne går så hurtigt, at folk ikke kan give et ordentligt signalement
[…]
Det er unge mænd, 15-18 år, og vi har en formodning om, at de kommer fra Gellerup og Bispehaven. Vi har allerede anholdt tre for nogle af tyverierne, men det spreder sig lynhurtigt i miljøet, så de inspirerer hinanden,” forklarer Leif Kjeldgaard, der er faglig leder i forebyggelsessektionen hos Østjyllands Politi.

Læs mere:
Hjemmeside for Randers Amtasavis: http://amtsavisen.dk
Knallertbøller vil have dine tasker

Skræppebladet: Tasketyve på knallert

Blogartiklen er oprettet: 02. okt 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt