Frølund: 2-3 år før helhedsplanen kommer i gang
Lederen af Århus Kommunes Gellerupsekretariat Per Frølund mener, at der går mindst to til tre år før helhedsplanen for Gellerup for alvor kommer i gang. Den såkaldte helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj har til formål at ændre boligområdet til et attraktivt kvarter. Dette skal bl.a. ske ved store fysiske ændringer, hvor der bl.a. bygges om, bygges nyt og rives ned. Bag planen står Århus Kommune og Brabrand Boligforening.
Vi starter med lys og events
“Blandt de konkrete her-og-nu initiativer er: Beskæring af udtynding af beplantningen. Mere oprydning. Anlæggelse af grønne pladser med plads til leg og grill. Ny grusbane. Bedre belysning, stemningsskabende lys, eventuel videoovervågning.”

Arkiv-illustration: Visualiering af et forslag til Helhedsplanen med nye bygninger og veje
Synlighed fra Ringvejen
Per Frølund lægger vægt på at et af de første synlige tegn på den store plan vil blive et hul i den jordvold, der adskiller Gellerupparken og Ringvejen. Han er også varm på ideen om at der bliver mulighed for at køre direkte ind i Gellerupparken fra lyskrydset på Åby Ringvej ved Doktorparken og Globus1:
“Ideen er blandt andet at lave et hul i volden for at åbne Gellerup op mod omverdenen.
[…] Det har amtet tidligere afvist, men nu er vejen kommunal og så overvejes det igen,” siger han til avisen.
Læs mere:
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Volde skal falde og Gellerup åbnes
Skræppebladet november 2009:
Høring om helhedsplanen (af Keld Albrechtsen)
Læs også
▮ Skræppebladets blog,