Læs Skræppebladet i lysavis ved banegården

Overskrifter fra Skræppebladet, Skræppebladets blog, borgerportalen Århus Vest og mange institutioner i det vestlige Århus ruller lysende gennem decembermørket på en lille lysavis på Banegårdspladsen i Århus.

Lysavis-projektet  ”Flere sider af samme sag” har fået en lillesøster, så der nu er hele tre steder i Århus med de rullende nyheder. Projektets to oprindelige lysaviser ruller videre både uden for Globus1 og inde i multihallen i Gellerup.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

I hele december og frem til den 10. januar kan ventende buspassagerer, fodgængere og andre, der tager turen omkring Banegårdspladsen opleve de lysende, røde tekster ved at kigge på bygningen Banegårdspladsen 20.

Kunst og information
Den lille lysavis i Århus Centrum er forsynet med tilstødende ”Speak Up!- skilt og ”Dig og mig og os tre”-taleboble. Den har været en del af udstillingen: “Direkte DEMOKRATI – kom vi forestiller os det, der endnu ikke er sket!” – et kommunevalgsprojekt i rum46-regi, der sluttede den 17. november.

Grete Aagaard og Tanja Nellemann Poulsen, der står bag lysavis-projektet, fortæller følgende:

“Vi fortsætter frem til d. 10. januar og viser stadig et mix af tekster fra mange forskellige kulturelle aktører og kulturelle institutioner i Gellerup-området, der løbende leverer nye tekster til FLERE SIDER AF SAMME SAG.

Her kan du fortsat læse nye informationer om, hvad der sker i Globus1 og i Gellerupområdet. Lysavisen præsenterer også nye ‘headliners’ udarbejdet i samarbejde med de store elever fra områdets folkeskole – Tovshøjskolen samt poetiske tekster, ytringer og udsagn.

Månedens tekstkunstner var i november måned Kamal Ahmane. For december er det Martin Glaz Serup og i januar kommer billedkunstneren Marie Markman med tekstværker til lysavisen.

Vi er selv ret glad for ‘forflytningen’ selvom lysavisen er lille, er det stadig fine tekster og den samt de tilstødende skilte ‘snakker’ fint med i koret af lysende tekster på Banegårds pladsen.”

Pressefoto fra Lysavis-projektet "Flere sider saf samme sag"

Pressefoto fra Lysavis-projektet 'Flere sider af samme sag'

Læs mere:
Hjemmeside for Rum 46: http://www.rum46.dk
Omtale i Kunsten

Hjemmeside for Globus1: http://globus1.dk

Blogartiklen er oprettet: 03. dec 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt