Svært for lejere at få renove­rings-tilskud

Regeringen har afsat 1,5 milliarder kr. til renoveringsprojekter hos private. Husejerne har langt større muligheder for at søge tilskud end lejere.
“Tilskudsordningen til renoveringer betyder en åbenlys diskriminering af lejere i forhold til private ejere af parcel- og rækkehuse. Ejerne kan få såvel til det ydre som det indre, mens lejerne kun kan få til de indre råderetsarbejder,” skriver BL’s direktør, Gert Nielsen, i lederen for bladet Boligen.

Puljens midler uddeles efter først-til-mølle-princippet, og der kan søges allerede midt i april. Tilskuddet gives som 40 % tilskud til arbejdsløn udført af en momsregistreret håndværker (højst 15.000 kr.). Derudover kan der for visse energibesparende forbedringer opnås et tilskud på 20 % (højst 10.000 kr.)

Som lejer i alment boligbyggeri, f.eks. Brabrand Boligforening, skal man have mere travlt end villa-ejere. Der kun gives tilskud til forbedringer efter råderetsreglerne. Det betyder at den enkelte lejer skal indhente håndværkertilbud lave projektbeskrivelse og skrive en ansøgning. Projektet skal godkendes af afdelingsbestyrelsen, som er forpligtet til at svare inden for otte uger. Hvis afdelingsbestyrelsen er positiv, skal der sandsynligvis også laves aftaler med varmemester og/eller inspektør før projektet endelig godkendes, så der kan indsendes en ansøgning.
Dette kan være meget svært at nå i løbet af to-tre uger når der ovenikøbet er påske midt i april.

Eksempler på forbedringer:

Boligselskabernes Landsforening har udgivet en pjece, som beskriver lejernes muligheder efter råderetsreglerne. Heri nævnes følgende typer forbedringer. I parentes er angivet eksempler fra puljens hjemmeside:

Energi- og ressourcebesparende arbejder
• Forsatsvinduer (Pulje: Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer)
• Termostatventiler
• Indvendig efterisolering (Pulje: Reparation og isolering af ydervægge)
• Vandbesparende blandingsbatterier
• Vandbesparende toilet

Tekniske installationer (Pulje: Reparation eller fornyelse af elinstallationer)
• Stikkontakter
• Afbrydere
• Lysdæmpere
• Lampeudtag
• Telefonstik
• Bredbåndstilslutning
• Ventilationsanlæg

Køkken (Pulje: Reparation eller fornyelse af køkken eller bad)
• Bordplade
• Skabe/inventar
• Vandafvisende vægbeklædning
• Køkkenvask
• Afløb (Pulje: Fornyelse eller etablering af dræn)

Bad (Pulje: Reparation eller fornyelse af køkken eller bad)
• Fliser
• Vandafvisende vægbeklædning
• Toilet
• Håndvask
• Bruser
• Badekar

Øvrige rum
• Radiator
• Vindueskarme
• Loftbeklædning
• Gulvbelægning (Pulje: Gulvarbejder)
• Brændeovn
• Garderobeskabe
• Udnytte repos til nyt rum

Uden for boligen
• Altanlukning
• Altanafskærmning
• Terrasseoverdækning
• Fliser i haven
• Markise
• Udestue
• Drivhus
• Hegn om egen have
• Carport
• Cykelskur

LÆS MERE:

Hjemmeside for Boligselskabernes Landsforening: http://bl.dk
Pjece: Råderetten – og andre muligheder for forbedringer af boligen (pdf)
Leder i Boligen “Dumpekarakter: Regeringen har soldet to et halvt år bort

Renoveringspuljens hjemmeside: http://www.boligforbedringer.dk

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Ulrik Dorph-Hansen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data