Flyt i rækkehus i Tranbjerg Syd
Du kan nu blive skrevet på venteliste til den nye boligafdeling Østergårdsparken i Tranbjerg Syd. Afdelingen får 53 lejligheder i rækkehuse med to, tre og fire værelser. Byggeriet har været længe undervejs men forventes indflytningsklar i 2010. De første på ventelisten vil få tilbud omkring 1. september i år.
Projektet i Tranbjerg bygges af Al2bolig (tidligere Aabyhøj Boligforening og Boligforeningen Solgaarden). I efteråret 2005 blev der i samarbejde med Brabrand Boligforening holdt en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Ai-gruppen sammen med Dissing + Weitling.
Den nye afdeling ligger på adressen Østergårdsparken 127-231 og består af:
8 stk. 2-rums lejligheder i henholdsvis stueplan og 1. sal.
23 stk. 3-rums rækkehuse i 2 plan
22 stk. 4-rums rækkehuse i 2 plan
Det er ikke tilladt at holde husdyr, og lejer skal selv medbringe vaskemaskine/tørretumbler og køle-/fryseskab.
Du kan blive skrevet på ventelisten ved at klikke dig ind på Århusbolig
På nabogrunden opfører Brabrand Boligforening et lignende byggeri med cirka 90 lejligheder. Dette byggeri er ikke påbegyndt endnu, men Moesgård Museum er sammen med amatørarkæologer i øjeblikket ved at udgrave på grunden.
I forbindelse med byggerierne opføres en dagligvarebutik, og den nye Fakta er snart klar til indvielse.
Læs mere:
Hjemmeside for Århusbolig: http://www.aarhusbolig.dk
Se fotos, plantegninger og bliv skrevet op
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
Skraeppebladet.dk: Se de nye boliger i Tranbjerg Syd:
Link: skraeppebladet.dk/2010/02/se-de-nye-boliger-i-tranbjerg-syd/