Gellerup bliver et kæmpe laser-lysshow
Gellerupparken og Toveshøj bliver i marts forvandlet til et kæmpe laserlysshow. Det sker samtidig med at den storstilede helhedsplan for området sendes i høring den 11. marts.
Lyskunstneren Elle-Marie Ejdrup er kendt for laserlys-installationen langs hele den jyske vestkyst i forbindelse med 50-året for Danmarks befrielse den 5. maj 1995.
Nu står hun bag oplysning af hele gavle på boligblokke i Gellerupparken og Toveshøj. Også gangbroerne over Edwin rahrsvej og Gudrunsvej bliver belyst. En markant lysstråle vil markere forslaget om en kommende bygade og laserlyset vil stråle fra skorstenen på varmeværket foran Bazar Vest og lyse ned mod City Vest.

Collage baseret på arkivfotos af Ulrik Ricco Hansen og Wikimedia: Fir0002, flagstaffotos.com.au
Det farverige laserlys skulle også gerne få beboerne til at søge mere information om helhedsplanen. Århus Kommune og Brabrand Boligforning indretter et høringskontor på Gellerup Bibliotek, og der bliver bl.a. udgivet en avis om helhedsplanen på arabisk, somali og engelsk.
Høringsfasen varer otte uger, dvs. fra 11. marts til omkring 5. maj.
Læs mere:
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk
Helhedsplan i høring 11. marts
Informationsmateriale om helhedsplan
Hjemmeside for Århus Kommune: http://aarhuskommune.dk
Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj
Billedlicens: GNU Free Documentation License
Tilbagevisende links
- Pingback Vildskud fjernes i Gellerup onsdag 10. marts 2010
Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan |