Andet end skraldespande brændes af i Gellerup

Den århusianske multikunstner og journalist Uwe Max Jensen er godt træt af mediernes glemsomhed. Senest er han faldet over Weekendavisens beskrivelse af Gellerup og den storstilede helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.
Weekendavisen skrev i artiklen “Sorte pletter” 31/3 2010 om “skraldespandsafbrændinger (der har) fået uforholdsmæssigt meget mediedækning” i området.

Fotocollage baseret på arkivfotos af Ulrik Ricco Hansen

Fotocollage baseret på arkivfotos af Ulrik Ricco Hansen

“Det er en meget poetisk omskrivning af de faktiske forhold i Gellerup, som Weekendavisen praktiserer, da det ikke er småbrande i skraldespandene, der plager området, men derimod meget omfattende ildspåsættelser. Et fænomen, der med jævne mellemrum blusser op i Gellerup,” skriver Uwe Max Jensen og opremser en lang række alvorlige ildspåsættelser i den senere tid. Bl.a.:

“2010 har også haft sin andel af brande i Gellerup. 6. januar 2010 satte ukendte gerningsmænd ild til en sofa i en opgang på Gudrunsvej (Århus Stiftstidende 7/1 2010). Få dage senere blev Lykkeskolen (en privat, arabisk skole) på Edwin Rahrs Vej udsat for et brandattentat. En rude blev smadret, og brandbar væske kastet ind i et klasseværelse, som herefter blev antændt.”

Uwe Max Jensen afslutter med:
“Sammenholder man de hyppige ildspåsættelser i Gellerup med den modtagelse i form af chikane og stenkast (en situation som afgående indsatsleder og underviser ved Århus Brandvæsen – Uffe Fast – i december 2009 beskrev som “utålelig” (“Utålelige brande i Gellerup”, Århus Stiftstidende 13/12 2009), der ofte bliver det lokale brandvæsen til del, når de rykker ud i bydelen, synes det sandsynligt, at problemet med brandattentater, som Weekendavisen altså reducerer til et spørgsmål om banale brande i skraldespande, før eller siden vil få fatale følger.”

Læs mere:
Hjemmeside for magasinet Sappho: http://www.sappho.dk
Sapphos redaktion
Skraldespandene i Gellerup (17/4 2010)

Hjemmeside for Kunstavisen: http://www.kunstavisen.dk
Uwe Max Jensens blog på Kunstavisen

Hjemmeside for Weekendavisen: http://www.weekendavisen.dk

Blogartiklen er oprettet: 18. apr 2010


Del eller print denne side:  

En kommentar til
“Andet end skraldespande brændes af i Gellerup”


  • 1

    Pia Bjerre Christensen skriver:

    Tak til jer på Skræppen, fordi i bringer dette op!

    Uwe Max Jensen, Lars Hedegaard med hans såkaldte ekspertviden om islam og deres ligesindede i ikke bare Trykkefrihedsselskabet og DF men langt ind regeringen og ud over midten er ikke bare “fjollede højreekstremister man kan grine af”. Det er mennesker med indflydelse!

    Mennesker, der har formået at påvirke vores bevidsthed og tænkning om muslimer i en grad, så det har fået både direkte og inddirekte indflydelse på lovgivningen og til en vis grad på helhedsplanen.

    Ikke via Brabrand Boligforening! Men fordi samme boligforening har valgt at indgå en politisk aftale – et kompromis – men mennesker, der ikke ønsker en moské i området.
    “Der er mål med spredning”, som de siger i Venstre, og en moské vil samle. Det eneste, der mangler at blive udtrykt direkte her er vel “muslim”? Gert Bjerregaard fik hele to muligheder for at forklare sig nærmere her i Skræppebladet og for at lægge afstand til denne diskriminerende holdning. Men han afstod.

    Det er på tide, at vi tager debatten i hele dens kontekst og på baggrund af, at der ikke skal rives blokke ned af praktiske hensyn men fordi, vores “samarbejdspartnere” ønsker at udskifte en del af de nuværende beboere med en anden slags beboere.

    Muligvis et valg mellem pest eller kolera, fordi de her nævnte holdninger er repræsenteret ved magten?
    Men muligvis også en meget stor mulighed for bevægelse og udvikling i Gellerup – indefra!

    Mht. selve indlægget på sappho.dk:
    http://mifg.wordpress.com/2009/02/19/ifg-videoovervagning-og-populisme-de-unge-betaler-prisen/


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt