Borgermøder 19. og 27. april om helhedsplan Gellerup

Helhedsplanens høringsfase er snart forbi. På mandag er der tre uger tilbage til at skrive høringssvar til Århus Kommune og Brabrand Boligforening. Det er også på mandag du kan deltage i et af de store borgermøder om helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj. Borgermødet foregår i Globus1.
Om torsdagen er der igen borgermøde; denne gang på Århus Rådhus.

Brabrand Boligforening har allerede gennemført en række beboermøder om helhedsplanen. Bl.a. har der været tolkede møder på arabisk, somalisk og tyrkisk. Der har også været møder, hvor særlige grupper været inviteret, f.eks. et møde for områdets foreninger og et møde for beboere i de blokke, der er udpeget til nedrivning i forslag 1 og 2.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Fra borgermøde om Helhedsplanen i Globus1, august 2007

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Fra borgermøde om Helhedsplanen i Globus1, august 2007

Både boligforening og Århus Kommune står bag de to store borgermøder i uge 16.
På møderne får du blandt andre mulighed for at møde borgmester Nicolai Wammen og stadsarkitekt Gøsta Knudsen.
Alle er velkomne til at deltage.

Mandag d. 19. april kl. 19.00-21.00
Borgermøde i Globus1, Gudrunsvej 3A, Brabrand.

Tirsdag d. 27. april kl. 19.00-21.00
Borgermøde i Rådhushallen, Århus Rådhus

Program
19.00 Indledning v/ordstyrer Jeanett Dian Amonsen
19.05 Velkomst v/borgmester Nicolai Wammen
19.10 Velkomst v/formand Jesper Pedersen, Brabrand Boligforening
19.15 Underholdning af lokal gruppe
19.20 Gennemgang af planen i ord og billeder v/stadsarkitekt Gøsta Knudsen
19.40 Spørgsmål fra salen til paneldeltagere v/ordstyrer Jeanett Dian Amonsen: Borgmester Nicolai Wammen, Keld Albrechtsen og Torben Overgaard fra Brabrand Boligforening, Stadsarkitekt Gøsta Knudsen, Rådmand for Teknik og Miljø Laura Hay
20.40 Afslutning v/borgmester Nicolai Wammen
20.45 Forfriskninger

Mellem kl. 18 og 19 og efter mødet vil der være mulighed for at få oplysninger og stille spørgsmål om forskellige temaer:
Tryghedsgaranti, Flyttehjælp, Omdannelser – nedrivninger – salg, Tidshorisont, Dispositionsplanen: Hvad er en dispositionsplan og hvad er en lokalplan?

Efter 7. maj
Høringsfasen slutter fredag den 7. maj 2010, hvorefter alle høringssvar bliver læst igennem. Kommunen og boligforeningen vil efter nærmere overvejelser måske indarbejde nogle af høringssvarene i en revideret dispositionsplan, som kommer til afstemning på beboermøderne i Gellerupparken og Toveshøj til september.
Hvis begge afdelinger godkender den reviderede dispositionsplan, skal den til afstemning i repræsentantskabet, der bl.a. består af alle medlemmer i samtlige boligafdelingers bestyrelser.
Efter beboerne har godkendt dispositionsplanen skal den også vedtages i byrådet.

Informationskontor
På Gellerup Bibliotek er der indrettet et informationskontor. Her kan du få hjælp til at skrive et formelt høringssvar og få information om helhedsplanen.
Informationskontoret har åbent i høringsfasen mandag til torsdag fra 12-17.
Du er også velkommen til at henvende dig hos Brabrand Boligforenings administrationskontor, Gudrunsvej 10 A.

Læs mere:
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://www.bbbo.dk
Beboermøder om helhedsplanen

Hjemmeside for helhedsplanen: http://helhedsplangellerup.dk

Skræppebladet: Avis om helhedsplan i Gellerup

Blogartiklen er oprettet: 15. apr 2010. Opdateret 26. apr 2010 kl. 06:57


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt