Debat: forarges over luksusplan for Gellerup

“Mondæne Gellerup” er overskriften på et kommenteret blogindlæg, der er kritisk over for helhedsplanen i Gellerup. Kritikken går især på hvor dyr og luksuspræget planen virker.
Ifølge helhedsplanen skal der de næste 10-20 år pumpes over en milliard ind i kvarteret med Gellerupparken og Toveshøj for at gøre det til en attraktiv bydel med markante fysiske forandringer af bl.a. bygninger.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Helhedsplanens høringsfase markeres bl.a. med blåt lys på blokkene

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Helhedsplanens høringsfase markeres bl.a. med blåt lys på blokkene

“Ikonbyggeri, javel. Der har været snak om at en stormoske i Århus ønskes placeret ved Gellerup, så der skal nok komme ikoner.

Boligblokke skal rives ned, og et par skal omdannes fra bolig til erhverv, og så skal der bygges penthouselejligheder. Hvem venter man der flytter ind i en dyr lejlighed i Gellerup? Overimamerne?

Hvad mon de siger alle dem der var besvimelsen nær over 90 mio kr i årlige driftomkostninger til monarkiet? Forarges de også over 1 ma kr til at gøre Gellerup til et mere mondænt sted for dem, der ønsker sig handelsstrøg gennem boligblokkene og ikke mindst signalbyggeri?” Spørger bloggeren Waterman.

Ligesom de øvrige i debatten bor han ikke i Gellerup men på Fyn i postnummer 5290 Marslev. De øvrige bor i 5240 Odense NØ, 2900 Hellerup, og 8260 Viby J. En oplyser ikke postnr.

Blandt reaktionerne er:

“Det er sygt. Men politikerne må stadig finde nye drømmeprojekter, noget at blive husket for, og samtidig overbevise borgerne om, at alle indvandrerprojekter ER vellykkede. Eller BLIVER det, bare der bliver postet nok penge i projekterne.”

“Jeg tror nok vi er mange århusianerer, der vender det hvide ud af øjnene. Hvad der er brugt af penge derude, skønt intet hjælper en klap, det er mere end hul i hovedet…..
De unge derude får da om ikke andet, en masse nyt at smadre og futte af… Det glade vanvid…”

“Hvad renoveringen af Gellerupparken angår, sker det sikkert i den bedste mening. Jeg tror bare ikke det virker.
For det første er der en masse familier, der skal genhuses et andet sted, mens byggeriet står på. Har man tænkt over, hvor de skal bo? Og hvad de føler ved at blive ‘sat på gaden’?
For det andet, tror jeg ikke, det rykker en meter ved de problemer, der er derude. Det er helt andre steder, der skal sættes ind overfor urolige, svært integrerbare elementer.”

Læs mere:
Hjemmeside for avisen 24 timer: http://www.24.dk
Mondæne Gellerup (17/4 2010)

Blogartiklen er oprettet: 18. apr 2010


Del eller print denne side:  

En kommentar til
“Debat: forarges over luksusplan for Gellerup”


  • 1

    Peder Andersen skriver:

    Jeg kommer et par gange ugentligt i Gellerupparken, hvor jeg deltager i møder med ligesindede. Det er på mange måde et godt sted, men det er stivnet og lukket – fx. har vi ingen kontakt med de, som bor i området. Parken forekommer mig som et sted, der ikke kommunikerer med resten af byen, men kun om sig selv – og det er skidt.
    Selvoptagethed synes jeg er skidt – for glæde opstår, når jeg møder andre, som er anderledes end jeg selv.

    Jeg har meget svært ved at forstå modstanden mod helhedsplanen.

    Helhedsplanen er – som jeg ser det – et forsøg på at lave en afbalanceret udvikling af området. Ud fra almindelig sund fornuft og erfaringer fra andre steder.

    Det er altså ikke noget negativt – som fx. en afvikling. Der sker jo ikke en “afvikling” af de mange gode ting, men der bibringes en masse positivt i form af uddannelse, erhvervsaktiviteter, nye muligheder for at bo der (både som lejer og som ejer).

    Jeg anerkender bestemt utrykheden, som beboere kan opleve – jeg bor i Århus Nord, som er under en markant ændring lige nu. Men når tingene er ordentligt belyst, så er det ret enkelt at træffe et valg. Jeg valgte fx. ikke at være imod de markante ændringer, som sker i mit kvarter, for jeg kan se, at jeg får et bedre kvarter ud af det.

    Helhedsplanen ændrer vilkårene for mange mennesker. Men en ændring er ikke noget negativt i sig selv – og hele planen bygger jo på, at alle ændringer skal være – og opleves – som noget positivt.

    Pas godt på Jer selv i Gellerup – og nyd, at der er drift og udvikling. Det vil i sidste ende være en glæde!

    Med venlig hilsen

    Peder Andersen, Århus Nord


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan | feb | mar | apr | maj | 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt