På Ellekærskolen lærer eleverne mest

Byens bedste skole ligger i Århus V på Jernaldervej. Ellekærskolen er bedst til at løfte eleverne til bedre karakterer og den 7. bedste på landsplan.

Analyseinstituttet Cepos har undersøgt alle landets 1215 skoler og målt den såkaldte undervisningseffekt. Det er et mål for, hvor god en skole er til at hæve elevernes kundskabsniveau, når man tager højde for forældrenes uddannelse og job. Og her er Ellekærskolen den bedste i Århus.

“For skoleleder Torben Haugård er placeringen som nummer et noget enhver skole og skoleleder drømmer om. Men han sender straks rosen videre til sine ansatte,” skriver Århus Stiftstidende:
“Det er det daglige møde med voksne, der har hjertet det rette sted og en stor faglig kompetence i at undervise elever med dansk som andetsprog, der her giver resultat,” siger skolelederen.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Ellekærskolen

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Ellekærskolen

Avisen har også talt med flere af eleverne til dagens forsidehistorie, som suppleres af et opslag inde i avisen:
“Ellekærskolen er en god skole. Lærerne er rigtigt gode, og de støtter en, så man lærer noget og er der, når man har brug for at snakke, både fagligt og privat,” siger Farida Laryea, 14 år og elev i 8. B på Ellekærskolen.

Århus Stiftstidende har Ellekærskolen på forsiden 13. april 2010

Århus Stiftstidende har Ellekærskolen på forsiden 13. april 2010

“Vi siger stort tillykke til Ellekærskolens mange dygtige elever,” siger pædagogisk leder Christian Wibe Nielsen på skolens hjemmeside.

Opdatering:
Århus Stiftstidende fandt den gode nyhed fra 8210 så god at den også har fundet vej til lederskribenten den 14. april.
Chefredaktør Flemming Hvidtfeldt skriver under overskriften “8210 er i topform” bl.a.:
“Skolen er Ellekærskolen. Bedst i Århus og syvendebedst på landsplan. Det er rigtig flot og viser med al tydelighed, at der ikke kun fostres musikalske talenter i 8210. Her fostres også matematiske og sproglige talenter på en folkeskole, der ikke altid har det lige nemt.”

Lederen afsluttes med:
“Det kunne være, at andre århusianske skoler skulle aflægge både Ellekærskolen og Interskolen besøg for at lure dem kunsten med at løfte elevernes faglige niveau af. Det ville jo også være en ekstra fjer i hatten for Ellekærskolen, hvis den blev et godt eksempel til efterfølgelse.”

Interskolen ligger i Viby. Den er er en privatskole og grundskole med tilknyttet international afdeling (International School of Aarhus).

Læs mere:
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Århus V har byens bedste skole
8210 er i topform

Alle skolers resultater kan ses på: http://undervisningseffekt.dk

Hjemmeside for Interskolen: http://www.interskolen.dk

Hjemmeside for Ellekærskolen: http://www.ellekaerskolen.dk
Ellekærskolens elever er de bedste

Blogartiklen er oprettet: 13. apr 2010. Opdateret 15. apr 2010 kl. 05:52


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt