Hasle Bakker for hele familien

Stor aktivitetsdag 29. maj 2010 med motion, sport, underholdning og naturoplevelser.

Sved på panden, musik til ørerne, grønt for øjnene og godt til ganen.
Der er tilbud for alle sanser og alle aldersgrupper på den store aktivitetsdag i Hasle Bakker
lørdag den 29. maj kl. 13.00-17.00.

På dagen lanceres et nyt motionsløb i Århus, Hasle Bakker Løbet på 5 og 10 km, som fører deltagerne ud på en smuk tur i bakkelandet og Skjoldhøjkilen. Programmet omfatter desuden træning for alle med AGF’s Fodboldskole, orienteringsløb og gang, guidede cykelture, natur- og spejderaktiviteter, forskellig optræden og musikalsk underholdning.

Alle er velkomne, det meste er gratis, også forfriskninger og grillmad. Blandt andet kan man besøge jægerne på Grimhøjgaard, som serverer stegt vildt og viser, hvordan man flår og tilbereder et rådyr.

Aktivitetsdagen arrangeres i et samarbejde mellem Den Selvejende Institution Hasle Bakker, Sport og Fritid i Århus Kommune og en række foreninger. Formålet er at vise nogle af de mange muligheder, der findes i området for alle aldersgrupper, forklarer Bent Hviid, der er formand for DSI Hasle Bakker.

”Vi håber, at rigtigt mange fra hele Århus vil benytte dagen som en anledning til at komme ud i bakkerne, og opleve den fantastiske natur og de muligheder, den rummer for aktivitet og rekreative formål. Hasle Bakker er et enestående område, som både børn og voksne har glæde af at udforske og bruge til leg, ophold og bevægelse,” siger Bent Hviid.

Århus Byråd har med vedtagelsen af den nye sport og fritidspolitik afsat midler til at fremme kendskabet og borgernes brug af Hasle Bakker og naturen i Skjoldhøjkilen, Området, der er udlagt til sport, friluftsliv og rekreative formål, strækker sig fra de tre bakker langs Åby Ringvej ud til True Skov og Anelystvej iTilst.

Der er officiel åbning af Aktivitetsdagen kl. 13. Det foregår ved Amfiscenen og Alfa-hytten ved de to søer lige nord for Tovshøjskolen.

Yderligere oplysninger:

Formand for DSI Hasle Bakker Bent Hviid, tlf: 26771356
Driftschef for Hasle Bakker Helge Meier, tlf: 26773357

www.haslebakker.dk

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Indvielse Hasle Bakker 2009

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Indvielse Hasle Bakker 2009

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Indvielse Hasle Bakker 2009

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Indvielse Hasle Bakker 2009

AKTIVITETSDAGENS PROGRAM

Kl.13.00
Officiel åbning. Sted: Amfiscenen ved Alfa-hytten

Kl. 13.00-
Hasle Bakker Løbet, 5 og 10 km løb, 5 km walk, start fra Ellekærskolen. Arrangør: Brabrand IF Motion

kl.13.00-17.00
Jazzmusik ved Ramsing Street Parades, Amfiscenen, Tovshøjskolen og rundt i området

kl..13.30-14.00
Rap Musik ved Rapskolen i Gellerup, Amfiscenen

kl. 13.30-15.30
Orienteringsløb, find vej efter kort, start Tovshøjskolens idrætsplads. Arrangør: OK Pan og Århus 1900 Orientering

kl. 14.00-16.00
Træn med AGF Talentfodbold, fodboldskole, øvelser for alle niveauer, Tovshøjskolens boldbane: arrangør AGF Fodbold

Kl. 14.00-16.00
Vigør, travetur og tilbud om konditest, start Tovshøjskolens idrætsplads arrangør: Århus 1900 Vigør

kl. 14.00-15.00 og 16.00
Cykeltur i naturen, start Amfiscenen, arrangør: DSI Hasle Bakker

kl. 14.30-15.30
Rope Skipping, gymnastik i højt tempo med sjippetovtil musik, Amfiscenen, optræden og instruktion: Århus 1900 Rope Skipping Team.

15.00-17.00
Natur, dyr og jagt, naturaktiviteter og grillstegt rådyr, Grimhøjgaard, Grimhøjvej 20, arrangør: Jægerne Aarhus

14.00-16.00
Spejderaktiviteter og bålmad, Amfiscenen ved Alfa-hytten

14.00-
Musik ved spejdernes tambourkorps, Amfiscenen og rundt i området.

Der er mulighed for parkering tæt på aktiviteterne ved Tovshøjskolen, p-pladsen Lenesvej og Ellekærskolen.

Ovenstående er sendt til blog@skraeppebladet.dk

Blogartiklen er oprettet: 20. maj 2010. Opdateret 21. maj 2010 kl. 08:35


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt