Stor fest i Cirkus Tværs – og en mindestund
Skræppebladets blogredaktion har modtaget:
Vi vil hermed invitere pressen til at komme og deltage i Cirkus Tværs’ genindvielse af vores cirkuslokaler i Gellerup. Lokalerne brændte sidste år og er siden blevet sat i stand.
Fredag d. 2. oktober 2015 kl. 16.00 – 18.00
Det skal selvfølgelig fejres og markeres, hvilket vi gør:
Cirkus Tværs – Gudrunsvej 78
Som bekendt har Cirkus Tværs i sommer været igennem en meget svær periode, efter cirkusdirektør Trille Lucassens pludselige og tragiske død. Derfor vil arrangementet til dels have karakter af et minde om Trille og hendes store engagement og indsats i Cirkus Tværs for børn og unge i Gellerup.
Men der bliver også masser af fest og glæde, artisteri og cirkusforestilling til markering af, at Cirkus Tværs fortsat er et vigtigt, populært og meget benyttet tilbud for børn og unge i
Gellerup. Der bliver optræden af Cirkus Tværs og andre, endvidere vil der være taler, af bl.a. kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad. Og så vil der være kage til alle.
For nylig har Cirkus Tværs’ bestyrelse ansat Søren Stockmar som ny cirkusdirektør for Cirkus Tværs. Genindvielsen af cirkuslokalerne er en god lejlighed til at hilse på ham og få en snak om Cirkus Tværs’ fremtid i et Gellerup i forandring.
Med venlig hilsen
Ole Jessen
Næstformand i bestyrelsen
for Cirkus Tværs
Tlf. 51 24 48 10
ojglobal[AT]gmail[DOT]com
www.cirkustvaers.dk

Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
