Så fyldte Voldbækhave 25 år

Der var dækket op med det helt store ostebord, da bestyrelsen i Voldbækhave havde inviteret beboerne og andre tilknyttet Boligforeningen til reception den 1. juli

Banner hvor der står Seniorbo Voldbækhave

Det blev et stille og roligt arrangement, fordi beboerne havde fejret jubilæet på behørig vis om lørdagen, hvor der var stor middag og hvor der også var levende musik.

Formand Hans Christian Hougaard bød velkommen og så stod den ellers bare på hygge og ostebord. Direktøren for Brabrand Boligforening, Keld Laursen, kunne dog ikke dy sig for at sige et par ord i dagens anledning.

Han fortalte, at det faktisk tog ham noget tid, inden han faktisk fandt ud af, hvor afdelingen lå. Den ligger også godt gemt væk fra larmen på Silkeborgvej.
Keld Laursen mente, at Voldbækhave er forud for sin tid, fordi afdelingen er et seniorbofællesskab, som dyrker fællesskabet og sammenholdet.

” Det er beviseligt, at bofællesskaber er et godt værn mod ensomhed, godt for fællesskabet og giver folk et bedre helbred. Det kræver selvfølgelig, at folk vil gå ind i fællesskabet, men det virker som om der er et godt fællesskab her,” fortalte Keld Laursen.

Det blev også bekræftet af beboerne. De fortalte alle om episoder, hvor der blev passet godt på dem. Børge Nielsen fortalte, at himmel og jord blev sat i bevægelse, da han ikke var til at få fat på i flere dage. Men han var bare tilfældigvis bare ikke lige hjemme, da folk ville have fat på ham.

Folk der tager for sig af ostebordet

Der var masser af lækker ost – og rigeligt af den.

Liste med pårørende

Et andet bevis på, at beboerne passer godt på hinanden, er, at de har en liste med telefonnummer på alle beboerne og deres pårørende, hvis der skulle ske noget med dem. Den liste er blevet brugt, hvis en beboer er blevet indlagt på sygehuset.

Fælles arbejdsdag

Børge Nielsen viser lidt rundt i afdelingen. Der er en smuk skov, som de kan gå ture i og nogle af beboerne har en lille have og andre har høns.

Fra skoven er der fin udsigt til afdelingen, der selvfølgelig i dagens anledning, havde hejst flaget.

Han viser også opslagstavlen, hvor der er forskellige meddelelser. Her er der indkaldelse til fælles arbejdsdag, som foregår den første lørdag i måneden. Her skal der blandt andet fejes og vaskes vinduer.

Her er der oplysninger til beboerne og tilmelding til arrangementer.

Alt i alt tyder alting på, at Voldbækhave er en særdeles velfungerende afdeling, som beboerne er glade for at bo i.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data