Nej til fjernvarme i Østergårdsparken

Efter mange problemer med varmepumpeanlægget, besluttede beboerne at installere et nyt anlæg i stedet for at overgå til fjernvarme

Tekst Elsebeth Frederiksen, arkivfoto

Østergårdsparkens prismer har både ovenlys, varmepumper og solceller mm.

Østergårdsparkens varmepumper på taget skal nu udskiftes.

Der har været en del udfordringer og problemer med varmepumperne i Østergårdsparken de sidste par år, blandet andet med ventilerne og trykket på varmepumperne. Faktisk har omkring 48 boliger i 2018 været periodisk ude af drift og syv har slet ikke virket. Det samme problem har der været i 2019. Her har syv været permanent ude af drift. Det har betydet, at lejlighederne ofte ikke har været varmet nok op.
Det har vist sig, at pumperne ikke er monteret ordentligt fra starten af, hvilket kan være en af grundene til problematikkerne.

Derfor lagde bestyrelsen, til det seneste ordinære afdelingsmøde, op til et møde om varmepumper og eventuel overgang til fjernvarme. Da det er en stor udgift for beboerne, blev begge muligheder gennemgået grundigt. En huslejestigning er uundgåelig, men en varmepumpeløsning betyder en mindre huslejestigning end fjernvarme. Derudover er anlægsperioden for varmepumperne kun syv måneder mod op til et år for fjernvarme.

Massivt flertal for varmepumper
Så skulle forslaget til afstemning.
Her stemte alle de fremmødte beboere nej til fjernvarme. Dermed kan afdelingen se frem til at få udskiftet varmepumperne. Planlægningen starter den første marts og forventes færdigt i slutningen af september 2020.

Du kan læse spørgsmål og svar i referatet fra mødet her

Blogartiklen er oprettet: 18. feb 2020


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt