Flere ”ghettoer” som følge af Coronakrisen?

Ny analyse fra BL – Danmarks Almene Boliger, viser, at flere boligområder risikerer at komme på ghettolisten i 2021, hvis beskæftigelsen og indkomsten falder

Tekst Elsebeth Frederiksen, Arkivfoto

Annalise Rasmussen er 80 år gammel og har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Hun har ikke lyst til at flytte.

Annalise Rasmussen er over 80 år gammel og har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Hun har ikke lyst til at flytte.

Arbejdsløshedstallene for 2020 stiger og stiger. Brancherne, som er hårdt ramte på beskæftigelsen lige nu, er bl.a. rejsebureauer, hoteller, restauranter og transport. Det er ikke kun dårligt for de borgere, der bliver ramt af arbejdsløshed, men det kan også ramme det boligområde, de bor i. Mange af de borgere, som mister deres arbejde bor nemlig i de såkaldte belastede boligområder, som følge deraf risikerer at komme på den ”hårde ghettoliste”.

Det drejer sig om i alt syv afdelinger. En af de afdelinger er Skovgårdsparken, som de seneste fire år har været på listen.
I en artikel i Fagbladet Boligen udtaler cheføkonom i BL Solveig Råberg Tingey: ”Almene beboere er i højere grad ansatte i servicesektoren og i de brancher, som er hårdt ramt af krisen. Vi kan i tallene se, at andelen af beboere i almene boliger ansat i de ramte brancher er 1,5 til 2 gange højere end den tilsvarende andel i resten af befolkningen. Afskedigelser i de her brancher må altså forventes at ramme den almene sektor hårdere.”

Hjælpepakker ikke nok til at undgå fyringer

Selvom hjælpepakkerne bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen i de brancher, som er ramt af krisen, har det ikke været nok til at forhindre afskedigelser. Alene i hotel- og restaurationsbranchen er der i perioden fra 8. marts til 26. april registreret 10.400 flere ledige, hvilket er en stigning på 73 procent.
Med en overrepræsentation af almene beboere i disse fag, må afskedigelser i disse brancher alt andet lige forventes at ramme den almene sektor hårdere.

Flere med kort uddannelse i den almene boligsektor

Langt størstedelen af de personer, som siden 9. marts har meldt sig ledige, er ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) danskere med overvejende korte uddannelser. Siden 9. marts har godt 66.000 personer med grundskole, gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser meldt sig ledige, hvilket svarer til godt 72 procent af alle ny-tilmeldte ledige.

Derimod har kun godt 9.000 personer med en bachelor eller længerevarende uddannelse meldt sig ledige i perioden.

En opgørelse på baggrund af Danmarks Statistiks registre viser, at der i den almene befolkning er ca. 2,5 gange så mange lavtuddannede som i den ikke-almene befolkning, mens det tal er endnu højere for områder, som i dag er omfattet af regeringens ghettoliste.

Boligministeren på besøg i Skovgårdsparken.

Højere andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Den almene boligsektor er kendetegnet ved en højere andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Der er således knap fire gange flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i den arbejdsdygtige alder i den almene boligsektor relativt til den ikke-almene boligsektor. Det må forventes, at større udsving i beskæftigelsen for netop denne persongruppe vil påvirke den almene sektor, og at effekten vil være endnu større i ghettoområderne.

Siden d. 9. marts 2020 har mere end 13.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande meldt sig ledige, hvilket er en stigning på 30 procent.

Suspender listen

Mange boligforeninger ser med stor bekymring på denne udvikling og har også opfordret, at ghettolisten bliver suspenderet i et år. Det har boligminister Kaare Dybvad dog endnu ikke taget stilling til, men siger, at han holder øje med udviklingen, men at det er for tidligt at sige, hvad konsekvenserne af corona har for de udsatte boligområder.

Læs hele analysen her: Flere ghettoer som følge af Coronakrisen?