Gellerup – en del af noget større

DBU’s fodboldskole blev afholdt for tiende gang i Gellerup.  I år var 42 ud af de 100 deltagere piger.

Tekst Elsebeth Frederiksen, fotos Per Ryolf

I hele denne uge har beboerne kunne høre høj musik og glade børn på fodboldbanen i Gellerup. DBU har nemlig traditionen tro afholdt fodboldskole. I år var det tiende gang i træk og det blev blandt andet fejret med kage.

Der var jubilæumskage til alle og de frivillige gjorde meget ud af at lokke forældrene til og besvare alle de spørgsmål de måtte have.

Der har tidligere været fodboldskole i Gellerup, inden samarbejdet med DBU begyndte, men nu dyrker børnene sloganet ” En del af noget større” og er også glade for deres specielle fodbold-skoletrøjer.

Taktiksnak

En ting, som Afif Abdallah, formand for fodboldklubben ACFC, er glad for, er at der er så mange piger, der går på fodboldskole. Faktisk deltog 42 piger ud af de 100 deltagere.

Folketingsmedlem Jens Joel (S) spillede også med hos pigerne.

”For et par år siden gjorde vi en særlig indsats for at få pigerne med, og da lykkedes det at få en lige fordeling af drenge og piger. Men nu kommer pigerne bare, uden at vi gør noget særligt for det. Det er stort i et område som Gellerup, hvor nogle forældre mener, at fodbold er for hård en sport for piger,” fortæller Afif Abdallah til Gellerup.nu

Chadi Ali Kayed og Simon El Zeinab var med til at hold ro og orden.

Blogartiklen er oprettet: 03. jul 2020


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt