IN-TV overtager efter Stofa i Holmstrup

Ny leverandør af tv og bredbånd: En ny spiller på banen startende i det vestlige Aarhus, hvor boligafdelingen Holmstrup med over 400 lejligheder fra i dag har skiftet signalet fra Stofa ud med IN-TV. Antenneforeningen Aarhus står bag det nye selskab, der vil levere både tv og internet til boligafdelinger med grupperabat.

Beboerne kunne fra kl. 9 i dag hente nyt udstyr til at modtage signalerne fra den nye leverandør. Det foregik i beboernes selskabslokale ligesom for to uger siden, hvor første etape af udleveringerne fandt sted. Løbende har der også været udlevering af modems, TV-kort og vejleding fra Antenneforeningen Aarhus’ butik i Aarhus centrum.

En af dagens første beboere får svar på spørgsmål om det nye tv-signal fra IN-TV, og får efterfølgende udleveret udstyr.

Som Skræppebladet tidligere har omtalt, har beboerne via urafstemning besluttet at skifte leverandør af signaler. Det er sket efter Stofa opsagde den gældende aftale (eller rettere ikke ville forlænge aftalen, som det ellers havde været praksis).

Læs mere om det nye signal og IN-TV i det kommende nummer af Skræppebladet, som udkommer i midten af marts.

Beboere stod i kø allerede fra morgenstunden med god coronaaftand. Da IN-TV sidst var på besøg var der kø på op til 20 personer (over halvanden time)

Alle fotos: Ulrik Dorph-Hansen.

 

Blogartiklen er oprettet: 01. mar 2021


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt