Nyd påsken – uden at sprede corona

Selvom der er i gang med vaccinationerne, så skal vi stadig passe på hinanden.

Af Elsebeth Frederiksen

Danmark er småt ved at genåbne, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal passe på hinanden. Derfor påpeger Sundhedsstyrelsen, at det er vigtigt, at vi fortsat kun ses med de samme få personer, som vi i forvejen ser. Derfor bør påskeaktiviteter igen i år begrænses til husstanden eller vores faste lille omgangskreds på de samme få personer.

Aktiviteter i påsken
Sundhedsstyrelsen har på sin hjemmeside lavet en lille guide til oplevelser og påskeaktiviteter.

Søg udendørs
Risikoen for at blive smittet med ny coronavirus er mindre, hvis man er udendørs. Det er lettere at holde afstand, der er masser af frisk luft, og der er typisk færre ting, som mange rører ved.

Hvis I skal være indenfor, bør I fire til fem gange dagligt lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter.

Påskefrokost
Den traditionelle påskefrokost med mange retter og mange mennesker tæt om et bord er ikke en god ide at gennemføre i år. Det vil være en god ide, at mødes færre mennesker og gøre frokosten mere enkelt, så I ikke sidder for længe ved bordet ad gangen. Du kan mødes med de samme få mennesker og gøre frokosten lidt mere enkel, så I ikke sidder så lang tid sammen om bordet. Husk at blive hjemme, hvis du er syg eller har symptomer på COVID-19.

 Påskeaktiviteter
Arranger en udendørs æggejagt sammen med de samme få. Lav en online påskekage-konkurrence med familie og venner. Gå ud i haven eller gården, hvis I har mulighed for det. I kan også tage på legeplads, besøge en park, gå en tur i naturen eller skoven. Find inspiration til udendørs forårsaktiviteter på:

Naturstyrelsens hjemmeside

Ud i naturen

Bevæg dig for livet

Vores natur

Ramadanen
Ramadanen forventes at starte omkring den 13. april. Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en plakat med anbefalinger til afholdelse af Ramadan og Eid. Materialet kommer på dansk, engelsk, arabisk, urdu, tyrkisk, somali og farsi.

Læs mere om corona på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

 

Blogartiklen er oprettet: 26. mar 2021


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan | feb | mar | apr | 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt