Gellerup sogn opfylder to ud af tre kriterier for nedlukning

Selvom smitten i Aarhus kommune ligger på et stabilt leje var der torsdag den 16. april 60 smittede i kommunen.

Af Elsebeth Frederiksen

Der er grund til at være ekstra påpasselig med at bære mundbind, afspritning og holde afstand. Selvom incidenstallene (smittede per 100.000 indbyggere) i Aarhus Kommune ligger stabilt omkring 85-95, er der stigende smitte i nogle sogne blandt andet Ravnsbjerg og Gellerup. Derfor indledes der en fælles indsats, der skal få smittetallet ned.

Der er fortsat testcenter ved Nordgårdhallen hver lørdag og søndag mellem 9-16.30.

Indsatsen vil foregå i samarbejde med områdets kommunalt ansatte, boligforening(er), boligsociale indsats, religiøse institutioner, kulturinstitutioner, frivillige foreninger, civilsamfund og lokale aktører. Aktørerne i Gellerup har et online dialogmøde fredag eftermiddag. Indsatsen indbefatter bl.a. et samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerheds medarbejdere i blå veste, ekstra mobile testenheder og øget kommunikation.

Opsøgende indsats – hjælp til folk i isolation
Aarhus Kommune hjælper Styrelsen for Patientsikkerhed med at kontakte smittede borgere, der er i isolation. Det foregår som oftest via telefonen, hvor kommunen ringer til den smittede og får en snak om, hvordan det går, og om vedkommende f.eks. har brug for hjælp til indkøb eller til at komme på et isolationsophold uden for hjemmet. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at komme i kontakt med borgeren telefonisk, kan kommunen vælge at sende et par kompetente medarbejdere ud til borgeren for at høre, om alt er ok, og om der er noget, vi fra kommunens side kan være behjælpelige med. Det kommunale omsorgsbesøg er indtil videre blevet taget pænt imod af borgerne.

Ny genåbningsaftale
Natten til fredag blev der indgået en ny genåbningsaftale mellem regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier. Aftaleteksten kan læses her.

Et par eksempler: Fra den 21. april hæves bl.a. det indendørs forsamlingsforbud til 10 personer, mens det udendørs forsamlingsforbud hæves til 50. Indendørsservering bliver også muligt – dog med krav om et coronapas og forudgående bordbestilling. Flere elever kan fra den 21. april også komme tilbage til skolerne. Alle ændringer fremgår af aftaleteksten.

Ny udvidet åbningstid i den mobile PCR-testvogn
Fra mandag den 19. april udvides åbningstiderne i den mobile PCR-testvogn, sådan at der bliver åbent fra kl. 9.00-16.30, dog undtaget fredag hvor åbningstiden fortsat bliver fra kl. 9.00-15.00. Region Midtjylland er ved at undersøge, om åbningstiderne kan udvides yderligere, så vi i højere grad også kan tilgodese de borgere, der kommer hjem fra arbejde. Dette er dog en lille start.
Den mobile testvogn kører indtil videre efter følgende plan og tilbyder PCR-test uden tidsbestilling:

 

 

Blogartiklen er oprettet: 16. apr 2021


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan | feb | mar | apr | maj | 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt