Højskolen kan forandre liv

I den første uge i juli, har 25 elever været på højskole i Gellerup

”Jeg er blevet helt høj af at se det fællesskab og samhørighed, der findes blandt eleverne.”

Sådan lyder det fra Ole Kamp, der er forstander på Gellerup Højskole.

Eleverne på Gellerup Højskole mod ACFC og tabte kun med to mål selvom modstanderen havde spillet sammen meget længere. (foto: Gellerup Højskole)

Han har været vidne til, at alle eleverne, cirka en halv time efter de mødtes den første dag, allerede opførte sig som om de kendte hinanden og havde det godt sammen. Nogle var lidt nervøse, fordi de ikke kendte hinanden, men det var intet problem fordi de så hurtigt fandt sammen i et fællesskab. De 30 unge mennesker, der er her i denne uge, sender et signal af fællesskab, rarhed og latter og tager sig af hinanden. Det er højskoleånden, ”forklarer Ole Kamp, der er tidligere leder efter Rønde Højskole.”

Han forklarer, at dem, der så kommer her, de mærker, hvad det er. Man skal ikke konkurrere om noget, man skal kun være her. Man skal bare have det godt sammen.
”Denne uge går ud på at vise, at vi kan være højskole her. At prøve det af. Nu har vi siddet i lang tid og prøvet at være højskole, men nu er vi en rigtig højskole,” fortæller Ole Kamp, som fortæller om ugen med iver og entusiasme i stemmen. Det er ret tydeligt, at han brænder for højskoletanken og krydrer sin fortælling med citater fra Grundtvig.

..”Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær, sagde Grundtvig engang og det er netop højskoleånden, forklarer Ole Kamp. Man kan ikke blive klog på noget, man ikke har lyst til at lære noget om.

Grundtvigs ideer

Ole Kamp forklarer lidt om hvad selve Grundtvigs ide med højskolen var, i sin tid. Det var, at folk i de forskellige stænder (samfundslag), skulle gå sammen. At folkelighed betød, at folk var lige – uanset hvor man kom fra. Og det lærer man også her, fordi der er elever fra alle mulige forskellige kulturer og selvom de er forskellige, så smager de til højskoleånden og får en masse ud af det. Selvom Grundtvig var præst gik han meget op i, at en højskole skal være folkelig.

”Menneske først, kristen saa”. Det blev brugt af Grundtvig til at understrege det universelle ved det at være menneske.

Det betød, at man skiller det fuldstændigt ad, der må ikke være forkyndelse på en højskole. En højskole skal være folkelig og skal rumme alting. Han fik meget op i asatro og mytologi og mente, at hvis man ikke kender den grundstamme, man kommer af, er alt andet ligegyldigt.

Eleverne elsker opholdet

Halia Rahimi på 22 kommer fra Vejle men bor nu i Århus, hvor hun læser statskundskab. Hendes familie stammer fra Afghanistan og hun har oplevet, at hendes familie har haft svært ved at forstå, hvad en højskole er. ”Almen dannelse og dansk kultur er ikke noget jeg er vokser op med, det kan godt være svært for familierne at forstå. Hvorfor skal du i skole, du går da på universitetet,” har været et af deres spørgsmål.

Halia mener, at et højskoleophold kan ændre ens liv.

Halia har altid gerne ville prøve at komme på højskole. Hun har store forventninger til opholdet og de er blevet indfriet. ”Mine forventninger var fællesskab og sammenhold og at en masse forskellige mennesker mødes. Det hele er spændende, det har været spændende at gå i Gellerup og lære området at kende og få en rundvisning af en, der bor i området.”

Hun giver et eksempel på hendes bofælle, der inden hun kom på højskole var introvert og aldrig kunne drømme om at dele lejlighed med nogen, der efter sit ophold, ikke havde lyst til at bo alene mere fordi hun ville savne at have mennesker omkring sig.

Det føles somom vi har været her i fire uger, fordi vi har det så godt sammen og det bliver mærkeligt at vi ikke skal være sammen mere. Der er ingen karakterer og du er her, fordi du har lyst. Hver person er unik og har en værdi. Det kan godt være at angriberen er en bedste spiller i fodbold men hvis han ikke får bolden fra de andre spiller, så kan han ikke lave målene. Der er vi alle sammen afhængige af hinanden på banen. Og sådan ser jeg det på højskole, hvor du ikke bliver vurderet på noget, alle har værdi og deres plads i fællesskabet,” lyder det fra Helya, inden hun løber efter de andre, der skal en tur i Bazar Vest.

Niels nyder hele højskoleånden.

Ingredienser til fællesskab

Niels Svendsen er 24, fra København og læser teologi. Han mener også, at Gellerup Højskole lever helt op til hans idé om en højskole. ”Der er fællessang hver morgen. Fællesspisning og skemalagte dage. Men intet pres, bare fællesskab.” Han har lrt, at selvom der er forskel på folk, man kommer fra forskellige kår og andre dele af verden, men man har det godt sammen.
Det er for Niels, svært at forklare, hvad en højskoleånd er. ”Man skal opleve det. Man kan tale om sine oplevelser. Man kan møde op og oplever hurtigt at være en del af fællesskabet. Man har en åbenhed overfor hinanden. Lærerne tror også på det, som en højskole kan, de ved, at det bare virker, når man sætter folk folk sammen.

”Det vigtigste jeg har lært, er, hvor hurtigt man kan komme og ryste et fællesskab sammen. Og lære hvilke ingredienser der skal til: åbenhed, imødekommenhed, fælles aktiviteter og højskolesange. I modsætning til en efterskole, hvor man måske ikke altid selv har valgt det, så er højskole noget man gerne vil og derfor er der ingen, der stritter imod.”

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data